Fisker fangede kæmpe havål

Fiskeskipper Kurt Adsersen fik for få dage siden en noget usædvanlig fangst om bord på RI 527 Vibeke Bram. Det viste sig at være en gigantisk havål på
21 dec 2015

Fiskeskipper Kurt Adsersen fik for få dage siden en noget usædvanlig fangst om bord på RI 527 Vibeke Bram. Det viste sig at være en gigantisk havål på omkring to meter og med en vægt på 33,7 kilo.

- Det er ikke usædvanligt at vi fanger havål, men sjældent en så stor som denne her. Den gik i trawlet under fiskeri efter blandet fisk i Skagerrak, fortæller Kurt Adsersen.

Kurt Adsersen bragte havålen med i land og den blev sent onsdag aften afhentet på havnen i Thyborøn af lederen af Fiskeriets Hus i Hvide Sande, hvor den nu boltrer sig i museets saltvandsakvarium.

I følge lederen af Fiskeriets Hus, Jonna Juul Larsen, er det spændende at se, om havålen kan klare omstillingen fra livet i havet til en tilværelse i et akvarium.

- Der er altid en vis risiko forbundet ved processen med at få den fanget, afleveret og tilpasset, siger Jonna Juul Larsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Men det er sjovt, for det er ikke noget, vi selv kan få fat på ellers, og det er heller ikke noget, man ellers har mulighed for at se på museum, så det kan da også være, at det giver lidt ekstra besøgende, tilføjer hun.

Flere Nyheder