Fiskeri Tidende følger Ministerrådsmøde

Ministerrådet i EU skal i denne uge tage stilling til fiskerimulighederne for 2017 i bl.a. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det sker på et møde i Brux
12 dec 2016

Ministerrådet i EU skal i denne uge tage stilling til fiskerimulighederne for 2017 i bl.a. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det sker på et møde i Bruxelles, hvor formandskabet for Ministerrådet, Slovakiet, har sat to dage af til forhandlingerne; mandag og tirsdag.

EU-Kommissionen har fremlagt sit forslag, der bl.a. tager udgangspunkt i de forhandlinger, der blev tilendebragt for nogle uger siden i Bergen mellem EU og Norge. Aftalen handler om de fiskerier, der er fælles mellem EU og Norge.

Læs: 

Umiddelbart er det svært at sige, hvorvidt forhandlingerne i Bruxelles kommer til at trække og blive en midnatsgyser, som det ofte har været tilfældet tidligere. Men baseret på resultatet af forhandlingerne mellem EU og Norge ser det ud til, at Ministerrådet kan nå til enighed uden at skulle ud i maratonforhandlinger.

Fiskeri Tidende er tilstede ved forhandlingerne i Rådsbygningen i Bruxelles og følger forhandlingerne - både her på hjemmesiden og på Fiskeri Tidendes side på Facebook.

Flere Nyheder