Fiskerierhvervet må ikke mangle ressourcer på grund af manglende viden

MEDLEMSMØDE i DPPO [caption id="attachment_5742" align="alignright" width="200"] Vi har udarbejdet en strategi, for hvilken retning, vi mener, at f
26 apr 2015

MEDLEMSMØDE i DPPO

[caption id="attachment_5742" align="alignright" width="200"]WEB Claus Sparrevohn Vi har udarbejdet en strategi, for hvilken retning, vi mener, at forskningen skal gå. , fortalte DPPO’s chefbiolog Claus Reedz Sparrevohn på DPPOs årlige medlemsmøde[/caption]

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) vil fremover spille en større rolle i den forskning og rådgivning, der danner grundlag for forvaltningen af havets ressourcer. Derfor har foreningen kortlagt de muligheder og de begrænsninger erhvervet har for spille en rolle i forskningen og rådgivningen.

- Vi har udarbejdet en strategi, for hvilken retning, vi mener, at forskningen skal gå. Den retning vil vi gerne påvirke, fortalte DPPO’s chefbiolog Claus Reedz Sparrevohn til de mange fremmødte på DPPOs årlige medlemsmøde i Hirtshals. Han fremhævede det norske fiskerierhvervs arbejde på området, som har det overordnede mål, at bestandsforskningen skal give et solidt videnskabeligt grundlag for en bæredygtig forvaltning af ressourcerne i havet.

- For vores erhverv er det afgørende, at man ikke kommer i en situation, hvor der bliver mangel på ressourser på grund af manglende viden, fastslog Claus Reedtz Sparrevohn. Der i den forbindelse henviste til forsigtighedsprincippet i rådgivningen

- Jo mindre man ved jo større forsigtighed i kvotefastsættelsen. Jo mere viden om en bestand jo tættere er man på det maximale bæredygtige udbytte, sagde Claus Reedtz Sparrevohn.

Derfor vil DPPO prøve at påvirke valg af forskningsområder i en tættere dialog med blandt andre DTU Aqua om den nationale forskning. Men organisationen vil også søge tættere dialog med Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES, der har omkring 4.000 forskere der arbejder med bestandsvurdering og kvoterådgivning. Dog er det kun mellem 50 og 100 af dem, der arbejder med de bestande, der er aktuelle for DPPO’s medlemmer. DPPO vil også søge tættere dialog med andre organisationer som STECF og PEL-AC og NGO’er der leverer input til EU om fiskeri.

 

Forskningsmuligheder

Claus Reedtz Sparrevohn pegede på en række områder, hvor DPPO ser muligheder for forskning.

- Der skal fokus på, hvordan sunde og store bestande forvaltes, så man undgår fald i væksten og får en bedre udnyttelse af ressourcen, sagde Claus Reedtz Sparrevohn, der pegede på sild og makrel som mulige forskningsområder for en bedre ressourceudnyttelse. Makrel er økonomisk set den vigtigste europæiske bestand og sidste år skabte de danske fiskere en makrelomsætning på 311 millioner kroner, svarende til godt 10 procent af den samlede bruttoomsætning i dansk fiskeri. På trods af dette er der begrænsede forskningsmuligheder hos DTU Aqua, da makrel ikke er nævnt i ydelsesaftalen med NaturErhvervstyrelsen. Med den økonomiske vægt makrellen har, kunne det ellers være meget relevant at forske, i hvordan man udnytter makrelressourcen bedst muligt.

- I 2013 var en 8-årig makrel mindre end en fem år gammel makrel var i perioden fra 1984 til 2005. Det er omkostningen ved en stor bestand og et fisketryk der mindskes. Fisken bliver mindre. Vækstfaldet er sket, fordi der er kommet flere og flere makrel, men ICES er ikke til at overbevise, derfor er der brug for et større videnskabeligt grundlag, sagde Claus Reedtz Sparrevohn, der også nævnte tobis som et oplagt forskningsområde.

- Der er behov for at tilbagevise ”nødvendigheden” af en områdeopdeling. Vi skal påvise at områderne leder til ressourcespild og at det fører til et unødigt højt fiskepres lokalt, sagde Claus Reedtz Sparrevohn. Han understregede også vigtigheden af økosystemforskning.

- Vi skal påvise betydningen af fiskeriet. Samtidig skal vi sikre os mod NGO’ernes kritik, af at der fiskes for mange små arter, og påvise at der tages hensyn til fugle og havpattedyr, sagde Claus Reedtz Sparrevohn.

 

Finansiering

Strategien om at få større indflydelse på forskningen og rådgivningen er naturligvis ikke gratis. Claus Reedtz Sparrevohn nævnte derfor tre måder at finansiere forskningen på. Pengene kan komme fra DPPO’s egne lommer som egenfinansiering. Men kan også tilvejebringes som forsøgskvoter eller gennem projektansøgninger.

- Måderne vi kan involverer os i forskningen på, er ved deltagelse i projekter og arbejdsgrupper, via dataindsamling og gennem erhvervs PhD ordningen, sagde Claus Reedtz Sparrevohn

 

 

 

Flere Nyheder