Fiskeriet er da nogenlunde

[caption id="attachment_12906" align="aligncenter" width="620"] HM 57 Trindbak[/caption] Det er tid til at sætte garnene, da Fiskeri Tidende får fa
19 Mar 2016

[caption id="attachment_12906" align="aligncenter" width="620"]HM 57 (nov 10) HM 57 Trindbak[/caption]

Det er tid til at sætte garnene, da Fiskeri Tidende får fat i skipper Niels Otto Bisgaard til en snak om, hvordan det går med fiskeriet. Og heldigvis har han da tid til en god snak om det erhverv, der har været hans levebrød i 59 år.

- Jeg har fisket siden jeg var 16 år, og nu er jeg 75 år. Så må du regne ud, hvor mange år, jeg har fisket. Jeg havde lige min tid i marinen, hvor jeg ikke fiskede, men ellers har jeg ikke lavet andet. Og jeg har bestemt heller aldrig tænkt på at lave andet, siger Niels Otto Bisgaard, som egentlig er tilfreds med fiskeriet i øjeblikket.

- Fiskeriet er da nogenlunde. Jeg ligger og fanger torsk og rødspætter. Rødspætter kan gå – der er en fin pris, men torskepriserne er stadigvæk for lave – de ligger mellem 20 og 22 kroner kiloet. Hvis vi ingen kvote havde, ville det være et godt fiskeri, men når vi nu har kvoter, og jeg skal have mine kvoter til at strække hele sæsonen, så er det for lidt med den pris. Jeg har 8 tons torsk og så har jeg fladfiskene. I dag har jeg fanget omkring 100 kilo torsk og 100 kilo rødspætter. Og så har jeg været så heldig at få nogle søtunger med op også, og de er dejlige at få med op, for her er prisen mellem 120 og 130 kroner kiloet. Men det er nu også nogle fine store søtunger.

- Man kan vel sige, at det er lidt på hobbyplan nu, selv om jeg er erhvervsfisker. Og der er da også en indtægt ved mit fiskeri, siger Niels Otto Bisgaard.

Da Fiskeri Tidende fanger Niels Otto Bisgaard over telefonen, ligger han lidt østnordøst for Hanstholm. Og der er da også i Hanstholm, han lander sin fisk.

- Al min fisk går til samlecentralen i Hanstholm. Det har det sådan set altid gjort, siger Niels Otto Bisgaard.

 

Flere Nyheder