Fiskeriet er en blandet landhandel

[caption id="attachment_2547" align="aligncenter" width="620"] SG 120 FRU NIELSEN[/caption] Skipper Klaus Filip Nielsen er med sit garnfartøj SG 12
25 okt 2015

[caption id="attachment_2547" align="aligncenter" width="620"]SG 120 (2) SG 120 FRU NIELSEN[/caption]

Skipper Klaus Filip Nielsen er med sit garnfartøj SG 120 Fru Nielsen på vej mod hjemhavnen i Spodsbjerg sent tirsdag eftermiddag, da Fiskeri Tidende får en lille snak med ham om, hvordan fiskeriet forløber i øjeblikket.

- Det er lidt blandet lige nu – torsk, rødspætter og pighvar. I dag har vi omkring 1000 kilo rødspætter, 100 kilo torsk og 30-40 kilo pighvar med hjem. Rødspætterne er for størstedelen størrelse 2, så det er fint, og prisen er ok, men kunne godt blive bedre. Torsken er 3’er og 4’er størrelser, som vi også skal have, hvis vi skal tjene penge på dem, for de mindre størrelser kan vi ikke tjene penge på, når vi skal ud og leje torsken, fortæller Klaus Filip Nielsen til Fiskeri Tidende.

Skipper med besætning stævner tidligt ud hver dag.

- Vi sejler ud kl. 6 hver morgen, og så er vi gerne hjemme mellem 16 og 18. Vi er fire mand om bord, og vi har mange garn. I dag har vi vel hevet 350 garn op, så det er godt, vi har en garnhaler om bord. Hvis den går i stykker, så er der kun én vej – næsen hjemad. Så mange garn kan vi ikke hive op manuelt, siger Klaus Filip Nielsen.

Som så mange andre fiskere i den vestlige Østersø er Klaus Filip Nielsen fortørnet over forslaget om 30 procent kvote reduktion næste år.

- Hvis de skærer i kvoten, som de har lagt op til, så bliver der ikke noget at leve af for os næste år. De burde faktisk sætte kvoten op, for der er torsk nok derude. Lige nu er der måske ikke så mange, men i sommer var der masser af fisk. Og det er jo sådan, at det altid har svinget op og ned med torsken, men en så stor reduktion vil være meget skidt for os, der lever af at fiske, slutter Klaus Filip Nielsen.

Flere Nyheder