Fiskeriforhandlinger begynder mandag

Ministerrådet skal i de kommende dage tage beslutning på fiskerimulighederne for 2017. Det sker på Ministerrådets møde mandag og tirsdag i denne uge i
12 dec 2016

Ministerrådet skal i de kommende dage tage beslutning på fiskerimulighederne for 2017. Det sker på Ministerrådets møde mandag og tirsdag i denne uge i Bruxelles, og helt konkret kommer beslutningerne til at dreje sig om TAC-kvoter for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt de Nordvestlige Farvande i Atlanterhavet.

Det er Slovakiet, der i dette halvår har formandskabet for EU, og det bliver derfor det slovakiske formandskab, der skal lede forhandlingerne mellem medlemslandende og EU-Kommissionen. Det sker bl.a. på baggrund af de forhandlinger som EU og Norge kom i mål med for nogle uger siden i Bergen.

Den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen deltager på den danske regerings vegne i forhandlingerne, og han har på forvejen slået en positiv tone an i forhold til at opnå et godt forhandlingsresultat for dansk fiskeri.

Danmarks Fiskeriforening PO følger sædvanen tro forhandlingerne i Bruxelles på tæt hold. Således er bl.a. formand Svend-Erik Andersen til stede under forhandlingerne.

Forhandlingerne begynder mandag kl. 10, men man regner med, at man først i løbet af tirsdag når omkring fiskeriet. Hvorvidt det - som så ofte før - ender med en midnatsgyser i Bruxelles, er det endnu for tidligt at sige noget om.

Flere Nyheder