Dansk fiskeri kan for mange være en fjern størrelse. Men nu har Copenhagen Economics i samarbejde med fiskerierhvervet kigget ind bag de mange tal og opgørelser for at skabe et billede af om fiskeriet i virkeligheden betyder noget.

Og billedet er klart: Dansk fiskeri har en stor betydning i det samlede økonomiske billede.

Således er der 16.000 beskæftiget på fuldtid i branchen opgjort i såkaldte årsværk, og fiskeriet bidrager med 12,5 mia. danske kroner til Bruttonationalproduktet, BNP.

Det er lidt som ringene i vandet, når fiskerne kommer i land med sin fangst. For ikke nok med, at der skabes job på fiskefartøjet, så er der også job til de personer, der tager imod fisken, dem, der forarbejder fisken, og dem, der transporterer fisken.

Ialt viser opgørelsen, at der er 2.472 beskæftiget direkte i fiskeriet. De er årsag til de 16.000 direkte og indirekte jobs, der er i branchen. Så for hver person i fiskeriet er der 5,5 person, der kan takke for at have netop sit job.

Direkte i fiskerisektoren er der således 6.800 årsværk.

Tre effekter

I rapporten nævnes tre type: Direkte, indirekte og inducerende.

De direkte jobs handler om værdiskabelse og arbejdspladser på fartøjerne, i fiskeindustrien og ved engroshandel.

De indirekte jobs står for værdiskabelse og arbejdspladser hos underleverandører og deres underleverandører i Danmark, som følge af fiskeindustriens køb af varer og tjenester og investeringer. Der er blandt andet tale om ejendomsservice, hvor der skabes 146 jobs, vognmandsbranchen med 109 jobs, metalindustri med 94 og sågar også indenfor landbruget med 92 arbejdspladser for blot at nævne nogle af dem.

De inducerede jobs skabes gennem de lønninger, som de ansatte i branchen får, og som bruges til at købe varer og tjenesteydelser andre steder. Pengene bruges blandt andet i detailhandlen og er dermed med til at skabe 1.121 jobs. Pengene bruges også til at gå på restaurant, og det skaber 436 jobs. I dagsinstitutionerne er der 220 beskæftiget på grund af fiskeriet, og i bankerne kan 146 jobs henføres til fiskeri. Også 223 læger, tandlæger og frisører kan føre deres jobs tilbage til fiskeri på havet. Bilhandel er også et område, hvor fiskerne skaber jobs. Således er 92 personer beskæftiget med bilhandel i forhold til fiskeri.

Vigtig lokalt

Selvom nogle måske vil mene, at 16.000 jobs ikke er meget mere end hvad tøjkoncernen Bestseller havde af beskæftigede i 2016, så er fiskeriet et vigtigt erhverv lokalt. Således var 11 procent af den samlede beskæftigelse indefor fiskeribranchen i 2014 på Læsø. I Lemvig Kommune var tallet 5 procent, mens Frederikshavn Kommune lå på omtrent 4,5 procent. Med i billedet gælder også, at ledigheden i mange af de kommuner, hvor beskæftigelsen i fiskeriet er høj, også er kommuner, hvor arbejdsløshedsprocenten er høj. Således har den de sidste 10 år ligget over 5,5 procent i gennemsnit på Bornholm og Læsø samt i kommunerne i Hjørring og Frederikshavn. Udviklingen i befolkningstallet er også en indikation på betydningen af erhvervet. I flere af de nord- og vestjyske kommuner er befolkningstallet faldet i de sidste 10 år. Den tendens kan tolkes på baggrund af få muligheder for at få job. Derfor er fiskeriet et vigtigt erhverv til at fastholde både de direkte og indirekte jobs.

[box type="shadow" ]Fiskeri ligger over landbrug Når en fisker arbejder så understøtter han 1,3 ekstra jobs både indirekte og de inducerede effekter. Til sammenligninger skaber en landbruget kun ét job udover det som allerede er skabt, og i skovbruget er tallet kun 0,7 ekstra job pr. beskæftiget. De afledte effekter pr. beskæftiget er dermed større i fiskeriet end for landbrug og skovbrug. Effekten er endog større i fiskeindustrien, hvor hver beskæftiget understøtter i gennemsnit 2,6 jobs ekstra. Men sammenlignes der med for eksempel mejerier og slagterier, så er effekten lavere. For hver person beskæftiget i mejerierne er der 6,0 afledte jobs, og i slagterisektoren 4,1 jobs ekstra oveni hatten.[/box]

[box type="shadow" ]Fiskerisektorens bidrag til BNP Fiskeriet bidrog i 2013 direkte med 5,5 mia. kr. til Danmarks Bruttonationalprodukt, BNP. BNP-bidraget består af lønomkostninger og bruttooverskud i sektoren. Udover det direkte bidrag bidrag er der også et indirekte bidrag til BNP. I 2013 lå det på 3,2 mia. kr., og når de såkaldt inducerede effekter også tages med, så øges aftrykket med 3,9 mia. kr. Det samlede bidrag til samfundets BNP er således på 12,5 mia. kr.[/box]