Fiskerne skal rapportere om tab af fiskegrej

Håndteringen af tabte redskaber og de såkaldte ”spøgelsesgarn” kommer jævnligt op i den miljø- og fiskeripolitiske debat. Tidligere i år har WWF bragt
23 jun 2017

Håndteringen af tabte redskaber og de såkaldte ”spøgelsesgarn” kommer jævnligt op i den miljø- og fiskeripolitiske debat. Tidligere i år har WWF bragt emnet på bane, og senest har Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding stillet spørgsmål til ministeren om, hvordan reglerne om bjergning af tabte redskaber håndhæves. En god lejlighed til at genopfriske reglerne på området.

Ifølge EU-reglerne skal alle fartøjer have udstyr til bjergning af redskaber ombord. Hvis et redskab eller dele heraf tabes, skal føreren af fartøjet hurtigst muligt bjerge det tabte redskab. Er dette ikke muligt, skal FMC’en kontaktes inden 24 timer med oplysninger om position, fartøj, type af redskab, tidspunkt for tab af redskab, og hvad der er gjort for at forsøge at bjerge redskabet.

Ansvaret for håndteringen ligger altså hos den enkelte fisker, og hvis myndighederne støder på tabte redskaber, der ikke er indberettet, kan omkostningen ved bjergning pålægges føreren af det fartøj, der har tabt redskabet.

Mistede fiskeredskaber i form af ’spøgelsesgarn’ kan påvirke økosystemer negativt ved i varierende grad (afhængig af dybde, strøm og redskab) at fortsætte med at fange fisk og andre organismer og forårsage fysisk påvirkning af levesteder.

Problemet er reduceret

Historisk set har der i bl.a. Østersøen været et problem med spøgelsesgarn. I 1990’erne drev baltiske og polske fiskere et intensivt garnfiskeri, hvor de efterladte garn blev til spøgelsesgarn. Ændrede fiskerimønstre, nye og mere kostbare redskaber samt udfasningen af drivgarn i Østersøen har dog formentlig været medvirkende til at reducere problemet de seneste 10-20 år.

Omfanget af marint affald i form af mistede fiskeredskaber er aldrig blevet systematisk undersøgt i danske farvande. Det svenske Havs- och Vattenmyndigheten anslår, at der er 1000 km ”fiskende” spøgelsesgarn i Østersøen, der fanger mellem 200 og 300 tons torsk årligt.

Oprydningstogter i Sverige og Norge indikerer også, at mistede fiskeredskaber udgør en væsentlig kilde til marint affald. Det er især ved fiskepladser med strukturelt komplekse bundforhold (rev, vrag osv.), at risikoen for at miste fiskeredskaber er størst.

Selv om det ikke tyder på, at spøgelsesgarn skulle være særligt udbredt i danske farvande, er problemet altså langt fra løst. Der er derfor god grund til at vide, hvordan man skal forholde sig, hvis uheldet er ude.

 

Flere Nyheder