Fiskesalgsforening fortsætter

[caption id="attachment_11399" align="aligncenter" width="620"] Mogens Hansen mener, at det er afgørende for Fiskesalgsforeningernes fremtid, at lukke
23 Feb 2016

[caption id="attachment_11399" align="aligncenter" width="620"]mogens hansen faaborg fiskesalg Mogens Hansen mener, at det er afgørende for Fiskesalgsforeningernes fremtid, at lukkeperioden i den vestlige Østersø afskaffes igen foto: LarsG[/caption]

Fiskesalgsforeningerne i de indre farvande har de senere år kæmpet for deres overlevelse ikke mindst på grund af forskellige restriktioner for fiskeriet. EU's ministerråds seneste tiltag – den nye lukkeperiode i den vestlige Østersø fra den 15. februar til den 31. marts - er tæt på at være den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over. Lukkeperioden har i hvert fald sendt Faaborg Fiskesalgsforening til tælling, og på foreningens generalforsamling i lørdags kunne det ikke undgås, at den lukningstruede forenings fremtid kom til debat. Generalforsamlingen valgte dog, at holde liv i salgsforeningen et år mere.

- Foreningens fremtid blev drøftet, og det var blevet undersøgt, hvordan foreningen eventuelt kunne afvikles. Der var dog stor opbakning til, at foreningen skulle fortsætte et år mere. Så må vi se på det igen. Meget afhænger jo af, om lukkeperioden bliver permanent, og også gælder til næste år, siger Mogens Hansen fra Faaborg Fiskesalgsforening, der lige nu sætter penge til som følge af lukkeperioden. Det er i første kvartal foreningen skaber langt den største del af årets omsætning, og derfor er det en alvorlig bet, at halvdelen af første kvartal er lukket for fiskeri.

- Det koster jo at holde foreningerne i gang i de indre farvande. f.eks. udgifter til isværk og så videre. Derfor er det nødvendigt, at fartøjerne kommer her i de tre første måneder af året. Det er derfor afgørende, at beslutningstagene i EU forstår, hvor store konsekvenser lukkeperioden har for mange mennesker af kød og blod i de små samfund. Vi må håbe, at lukkeperioden bliver afskaffet igen. Jeg ved, at der fra mange sider bliver arbejdet på det, siger Mogens Hansen.

 

 

 

Flere Nyheder