Fiskestrid kan få Rigsfællesskabet til at splintre

Fugerne har før knaget i Rigsfællesskabet, og noget tyder på, at sammenholdet bliver presset yderligere i de kommende måneder. Det skyldes, at to af d
03 Jul 2015

Fugerne har før knaget i Rigsfællesskabet, og noget tyder på, at sammenholdet bliver presset yderligere i de kommende måneder. Det skyldes, at to af de tre riger i fællesskabet; Færøerne og Grønland, vil have lov til at handle uafhængigt af det tredje rige; Danmark, når det handler om fiskeripolitik.

Onde tunger vil måske hævde, at det allerede er tilfældet, men i forhold til den formelle konstruktion i Rigsfællesskabet, så er det faktisk ikke tilladt. De tre lande skal handle i fællesskab, når det drejer sig om fiskeripolitik, og det betyder bl.a., at det er Danmark, der taler på Rigsfællesskabets vegne, når der bliver forhandlet fiskeripolitik på internationalt niveau.

Ifølge Politiken vil toppolitikere fra Færøerne og Grønland nu stille krav om, at sammenholdet bliver opløst på lige netop det område. Det vil de fremføre, når de mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen på sommerens traditionelle rigsmøde.

- Vi oplever til tider modsatrettede interesser, som skaber splid mellem landene, forklarer den grønlandske fiskeriminister Karl Kristian Kruse til Politiken.

Han giver i en mail til Politiken udtryk for, at han tror på, at Lars Løkke Rasmussen vil være positiv over for ønsket. Den optimisme deles ikke på Færøerne, om end man her er enig i, at der er et problem, og at der skal findes en løsning.

- Det er en mærkelig konstruktion, som ikke er holdbar for hverken os, Grønland eller for så vidt Danmark. Det må man tage op at diskutere og få nogle nye aftaler, siger Jacob Vestergaard, der er fiskeriminister på Færøerne.

Større kvoteandele

Både Færøerne og Grønland har tidligere peget på, at de skal have større andele af kvoterne i Nordatlanten. Det skyldes – siger de – at fiskebestandene er i færd med at trække mod nord ind i deres farvande – derfor er det helt naturligt, at de bl.a. skal have en større andel af de værdifulde kvoter af makrel.

Her bliver Danmark fanget på ”mellemhånd”, lyder kritikken fra den resterende del af Rigsfællesskabet. For Danmark vil som medlem af EU – det er hverken Færøerne eller Grønland – skulle kæmpe for de øvrige landes interesser, og de er ikke sammenfaldende med de færøske og grønlandske.

Det har senest vist sig i den såkaldte sildekonflikt, hvor Danmark endte med at måtte sagsøge EU – og dermed sig selv – på anmodning fra Færøerne. Det skyldtes de sanktioner, som EU indførte, og som Færøerne ville have for en domstol.

Det er muligt

Den situation ønsker hverken Færøerne eller Grønland at havne i igen, og derfor vil de have lov til at forhandle på egen hånd. Det har skiftende danske regeringer imidlertid hævdet var umuligt, fordi Rigsfællesskabet er indlejret i Grundloven.

Ifølge flere juridiske eksperter, som Politiken har talt med, er det dog ikke helt vandtæt. Der er muligheder for at tillade Færøerne og Grønland at forhandle selvstændigt i internationale fora.

- Det afhænger i sidste ende af rigsfællesskabets sammenhængskraft. Hvis man fra dansk side virkelig vil bestræbe sig på at vise forfatningsretlig rummelighed, kan man nok finde en formulering, siger professor og folkeretsekspert ved Syddansk Universitet, Frederik Harhoff, til Politiken.

Læs også "Mette Bock bakker Færøerne og Grønland op".

Flere Nyheder