Flydeskovle sparer 15 liter brændstof i timen

Et forsøg på Doggerbanke med industrifiskeri, hvor traditionelle skovle blev udskiftet med flydeskovle har vist sig at give en besparelse på op til 15
19 Jan 2015

Et forsøg på Doggerbanke med industrifiskeri, hvor traditionelle skovle blev udskiftet med flydeskovle har vist sig at give en besparelse på op til 15 liter brændstof pr. driftstime. Forbruget faldt i forsøgsfiskeriet fra 175 liter i timen til 160 liter i timen på L 526 Lonny Hedvig.

Det var en af konklusionerne på forsøget på at anvende mere energieffektive og skånsomme fangstredskaber i industrifiskeriet på Doggerbanke.

I projektet blev bundskovle af type 2 på 13 kvadratmeter udskiftet med flydeskovle af typen VF 15 med en flade på 11 kvadratmeter. Også den 26 mm tykke stålwire var blevet udskiftet med et dyneema-tov på 26 mm med cover.

Farten under forsøgsfiskeriet lå omkring 2,6 knob.

Det var ventet, at besparelsen ville have været større. Men ifølge flere af deltagerne i projektet så var fokus ikke alene på brændstofbesparelse. Ideen i projektet var at lave en større trawl og samtidig reducere påvirkningen af havbunden ved at anvende flydeskovle.

http://youtu.be/qnQKmUDtDxw

Flere Nyheder