FN: Stjæl ikke vores fisk

Ulovligt fiskeri verden over skal stoppes, og derfor var 300 repræsentanter fra 65 lande i denne uge samlet i FN Byen i København. Her holdes den f
af Line Dalgaard Jensen
17 okt 2018

Ulovligt fiskeri verden over skal stoppes, og derfor var 300 repræsentanter fra 65 lande i denne uge samlet i FN Byen i København.

Her holdes den fjerde FishCRIME konference. Fiskekonferencen har fokus på ulovligt fiskeri, og i år var der spot på landsiden - det vil sige korruption, skyggeøkonomi og anden økonomisk kriminalitet i forbindelse med ulovligt fiskeri.

Deltagerne diskuterede nye politikker, der skal bekæmpe ulovligt fiskeri, mens et nyt forum for store havnationer blev oprettet. Ministre fra Færøerne, Ghana, Indonesien, Kiribati, Namibia, Norge, Palau, Salomonøerne og Sri Lanka underskrev en fælleserklæring under konferencen, hvori de accepterede at dele information og yde gensidig støtte til bekæmpelse af ulovligt fiskeri.

- Jeg håber, at FN kan være med til at sætte yderligere skub i kampen mod ulovligt fiskeri, sagde den norske fiskeriminister, Harald T. Nesvik, Fremskridtspartiet, og også Camilla Brückner, direktør for FN’s Udviklingsprograms nordiske repræsentationskontor, håber, at konferencen har sat spor. Den skal være med til at stoppe ulovligt fiskeri - og give et tiltrængt fokus på fiskeriforbrydelser, der truer det lovlige fiskeri.

Konferencen var arrangeret af det norske Ministerium for Handel, Industri og Fiskeri og Nordisk Ministerråd med støtte fra FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), INTERPOL, FN’s Udviklingsprogram (UNDP), the North Atlantic Fisheries Intelligence Group og PescaDOLUS.

Flere Nyheder