Formandens Julehilsen

[caption id="attachment_19375" align="aligncenter" width="620"] Foto: Ole Iversen[/caption] Af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskerifor
af Line Dalgaard Jensen
22 Dec 2018

Foto: Ole Iversen[/caption]

Af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO

Økonomisk har 2018 været et tiltrængt godt år, hvor bruttoomsætningen for dansk fiskeri runder de 3,5 mia. kr. Et tal, der naturligvis rummer mange forskellige fiskerier – også fiskerier, som kunne have det bedre, både hvad angår fangster og priser. Men det fortæller også, at fiskeriet har et potentiale for vækst og udvikling; uanset hvad vej, vinden blæser.

Særligt Østersøen byder på muligheder – den vestlige torsk er vi forhåbentlig ved at få styr på rent kvotemæssigt, og vi kan nu se frem til et fiskeår uden stoppeperiode. Kan vi så også få styr på udfordringerne med sæl og skarv, så vil det være godt for fiskerierhvervet i Østersøen.

Brexit og en ny fiskeriforvaltning for Nordsøen
Og der har været meget blæst om fiskeriet i 2018. Sjældent har EU’s fiskeripolitik fået så meget mediebevågenhed både i Danmark og internationalt. Ikke som sådan på grund af opmuntrende og livsbekræftende historier fra fiskeriets verden, men fordi Storbritannien forlader EU. Vi er måske ikke blevet meget klogere over de seneste 12 måneder på, hvordan og hvornår Brexit rammer – men faktum er, at EU’s fælles fiskeripolitik, som vi har kendt den i snart 40 år, står over for et opbrud. Jeg skal være den første til at beklage, at Storbritannien går fra borde, for det er en vigtig samarbejdspartner i EU-arbejdet, som vi mister. Men det også vigtigt, at vi hurtigst muligt i 2019 kommer i gang med at se på den fremtidige fiskeriforvaltning for Nordsøen og Skagerrak, som EU, Norge og Storbritannien i fællesskab skal stå for – og hvem ved, måske giver det også muligheder for at udvikle fiskeripolitikken i en positiv retning?

Landingspligt
Fra årsskiftet bliver landingspligt fuldt indført for alle bestande i EU omfattet af kvoter. Landingspligten indebærer, at fiskerne skal bringe al fangst af en bestand i land, uanset størrelse og kvalitet. I EU bruges der allerede nu en del kræfter på at diskutere, hvorfor landingspligten ikke overholdes, og hvilke nye kontrolforanstaltninger der skal søsættes. Derimod er der ikke brugt mange kræfter på at fortælle, hvorfor landingspligt overhovedet er nødvendigt.
EU og myndighederne skal hjælpe til med at få landingspligten indført. Hvis landingspligten skal fungere, kræver det ikke blot kontrol, men også dialog, uddannelse og faciliteter i havnene, som gør det nemt at bortskaffe discardfisk. Det kræver også, at de tekniske regler spiller sammen med landingspligten, og det kræver ikke mindst, at kvoterne overhovedet gør det muligt at arbejde med landingspligt.

I det lys er det paradoksalt, at EU har fastlagt kvoter for 2019, som indebærer betydelige reduktioner for vigtige arter, ikke mindst torsk i Nordsøen og Skagerrak, tunge og hvilling i Nordsøen.

Samarbejde
Fiskeriet og Danmarks Fiskeriforening har ikke kun haft medvind i det forgangne år i mediebilledet, tværtimod. Vi er løbende blevet hængt ud for mange forskellige ting, blandt andet i forbindelse med arbejdet med Natura 2000 områder, MSC-arbejdet eller med den nationale fiskerforvaltning.
Heldigvis har vi brede skuldre og løfter i flok i Danmarks Fiskeriforening, og heldigvis kan man fortsat komme langt ved åbenhed, faglighed og saglighed.

Samarbejde både inden og uden for fiskerisektoren er vejen frem, for der er sager, som vi ikke kan løfte alene. Det er derfor ikke tilfældigt, at samarbejde er en af foreningens mærkesager.
Ved samarbejde med vores kollegaer i fiskerisektoren kan vi løfte flere opgaver, både små og store og sammen tale med kraftigere stemme. Og vi vil fortsat i det nye år arbejde for at styrke samarbejdet, til gavn for alle i fiskerisektoren.

Glædelig jul og et rigtigt godt nyt fiskeår!

Flere Nyheder