Forsvaret erkender svipser

[caption id="attachment_14414" align="alignright" width="620"] Fiskerne risikerer, at sejle forgæves og miste fiskeri, når forsvaret ikke får advisere
18 sep 2016

[caption id="attachment_14414" align="alignright" width="620"]OLYMPUS DIGITAL CAMERA Fiskerne risikerer, at sejle forgæves og miste fiskeri, når forsvaret ikke får adviseret om skydninger[/caption]

I mandags sejlede hesterejekutteren RI 78 Kathrine Helt ind i området ved Ho bugt for at fiske. En forgæves tur skulle det vise sig, fordi der var øvelsesskydninger i området. RI 78 Kathrine Helt blev derfor bedt om at trække ud af området. Normalt bliver disse skydninger varslet på Oksbøl Lejrens hjemmeside, men mandag formiddag var der ingen skydevarsler på hjemmesiden.
- Mandag tager vi på vores kappe, hvor der manglede en opdatering på hjemmesiden. Det beklager vi, siger chefen for skydesikkerheden Oksbøllejren Stig Larsen, der har rang af kaptajn. Han forklarer, at der ind i mellem, med 200 skydedage om året, vil være svipsere med manglende opdateringer på hjemmesiden, selvom man prøver at undgå det.

Forsvaret er forpligtet til at varsle ud via Efterretning for Søfarende, at der er skydninger.

- Udfordringen med Efterretning for Søfarende, som er trykt, er, at den er på ugebasis, idet vi får også en del skydninger ind med kortere varsel, siger Stig Larsen. Derfor er det naturligvis kun de skydninger, man ved på forhånd, der kan findes i Efterretning for Søfarende. Den sikre adgang til viden om skydninger får man ved at lytte til Lyngby Radio, idet Oksbøl Skydeteræn, som det eneste skydeterræn benytter Lyngby Radio til varsling af kortsigtede ændringer.

- Vi udsender meldinger om skydningsændringer to gange om dagen på Lyngby Radio. Klokken 7.05 og desuden klokken 17.05 , hvor den efterfølgende dags skydevarsler bliver udmeldt, forklarer Stig Larsen. Derudover kan skydevarslerne ses på hjemmesiden www.forsvaret.dk/oksbl.

Stig Larsen understreger, at man fra Oksbøl Skydeterræns side ønsker at være fleksible.

- Får fiskerne ikke lyttet til Lyngby Radio, og en skydning ikke er varslet på hjemmesiden, så dukker de op. Så tager vi direkte kontakt til dem, og laver en aftale om, at fiskerne trækker sig. Men har vi varslet f.eks. 15 km farvand for at være på den sikre side, og det viser sig, at vi kun har brug for 5 km, så melder vi ud på Lyngby Radio om morgenen eller direkte ud til fiskerne via VHF, at de kan gå indtil 5 km, siger Stig Larsen, der slår fast, at man i Oksbøllejren har en god dialog med fiskerne.

 

Flere Nyheder