Fra garnfisker til trawler

[caption id="attachment_10224" align="aligncenter" width="620"] S 123 Silje-Sofie[/caption] Danske fiskere har alle dage været dygtige til at tilpa
04 Apr 2016

[caption id="attachment_10224" align="aligncenter" width="620"]S 123 Hirtshals 2014 juli S 123 Silje-Sofie[/caption]

Danske fiskere har alle dage været dygtige til at tilpasse sig. Det gælder også for ejeren af S 123 Silje-Sofie, som indtil for ganske nylig var et garnfartøj. Det er i dag lavet om til en trawler.

- Jeg har i mange år været garnfisker, men det blev værre og værre. Vi skulle længere og længere ud for at fange noget. Så jeg søgte om støtte til at få lavet mit fartøj om til trawl. Det fik jeg, og nu har jeg været i gang med trawlfiskeriet omkring en måned. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er en anden måde at fiske på, men indtil videre har det kørt efter en snor for mig, så det kan jeg ikke klage over, fortæller Torben Kristoffersen til Fiskeri Tidende fra sit ”nye” trawlfartøj.

I øjeblikket er de to mand om bord på S 123 Silje-Sofie, men det er kun midlertidigt.

- Jeg har haft en makker med ude til at hjælpe mig i gang, så han lige kunne vise mig, hvordan det hele virker. Det er altid rart at få lidt hjælp, når man er ny. Men nu skal jeg prøve selv snart. Det er ikke sværere end at være garnfisker selv, der er bare nogle lidt andre arbejdsgange, siger Torben Kristoffersen.

Selv om fartøjet er lavet om fra garn til trawl, er kvoten stadig den samme, og Torben Kristoffersen er ude efter rødspætter og torsk.

- Det er stadig rødspætter og torsk, jeg går efter. Og det er nogle fine priser. Især har prisen på rødspætter været god i år, og nu er det også som om, at prisen på torsk retter sig, så det er bare dejligt. Jeg lander altid min fisk i Skagen, og så bliver den kørt til Hirtshals. Det er der, jeg får den bedste pris i øjeblikket. Ellers kan jeg også afsætte fisken til Strandby eller Skagen, men lige nu er det i Hirtshals, jeg får den bedste pris, siger Torben Kristoffersen.

Flere Nyheder