Fusion påvirker regnskabet i Tenax Sild

[caption id="attachment_1173" align="aligncenter" width="620"] På Sildevirksomheden Tenax i Nyborg opnåede et tilfredstillende resultat sidste år, sel
14 jun 2016

[caption id="attachment_1173" align="aligncenter" width="620"]sild juli 2006 På Sildevirksomheden Tenax i Nyborg opnåede et tilfredstillende resultat sidste år, selvom regnskabet er påvirket af købet af Lykkeberg[/caption]

Den Nyborg baserede virksomhed Tenax Sild købte i januar sidste år Lykkeberg, som havde modnede sild som sit speciale. Lykkebergs fabrik i Hørve blev lukket i august og produktionen flyttet til Nyborg. Tenax Sild måtte derfor i 2015 notere sig en nedgang i overskuddet efter skat på 1,7 million kroner i forhold til året før. I det seneste regnskab landede resultatet på godt syv millioner kroner.

Det er dog både tilfredsstillende og helt som forventet, idet virksomhedens fusion med sildevirksomheden Lykkeberg har givet en række engangsudgifter, påpeger ledelsen i bemærkningerne til regnskabet.

I forbindelse med, at fusionen er gennemført som planlagt, har Tenax Sild også gennemført en kapitalforhøjelse, så soliditetsgraden er steget markant. Den var ved udgangen af 2015 på 54,3 procent, svarende til en egenkapital på godt 70 millioner kroner.

Virksomheden beskæftigede i løbet af året i gennemsnit 65 fuldtidsmedarbejdere. Før fusionen var der 44 ansatte.

 

Flere Nyheder