Gode priser giver fremgang i bruttoomsætningen

[caption id="attachment_11560" align="aligncenter" width="620"] Gode priser på blandt andet rødspætter sikrede fremgang i bruttoomsætningen i første k
20 Apr 2016

[caption id="attachment_11560" align="aligncenter" width="620"]En stor del af danske rødspætter i Østersøen er blevet opfisket i 2015. Gode priser på blandt andet rødspætter sikrede fremgang i bruttoomsætningen i første kvartal[/caption]

De danske fiskere er samlet set kommet godt fra start i 2016. Bruttoomsætningen ved det danske fiskeri var i første kvartal på 779,7 mio. kroner. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med første kvartal sidste år, hvor omsætningen lød på 661,0 mio. kroner. Det viser tal, som Fiskeri Tidende har trukket ud af NaturErhvervstyrelsens afregningsregister. Det er bedre priser på konsumfisk, der i sær trækker omsætningsstigningen. Sidste år lød den gennemsnitlige kilopris på 7,21 kroner. I første kvartal i år er den steget til 9,64 kroner, hvilket betyder, at fiskerne i gennemsnit har fået 34 procent mere for deres konsumfisk i første kvartal af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Også i industrifiskeriet kan fiskerne glæde sig over en højere gennemsnitlig kilopris i år. I de første tre måneder af 2016 har industrifiskerne fået 2,11 kroner pr. kilo i gennemsnit for deres fisk. I de tre første måneder af 2015 lød den gennemsnitlige kilopris på 1,77 kroner. Stigningen i den samlede bruttoomsætning i første kvartal realiseres på trods af, at de landede mængder har været mindre end sidste år. I år der i første kvartal landet i alt 131.566 tons. Det er et fald på 15 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor de landede mængder lød på 154.008 tons. Det er primært industrilandingerne, der er mindre i år end sidste år.

Læs mere i Fiskeri Tidende der udkommer lørdag, den 23. april

Flere Nyheder