Gode priser og skønt vejr

[caption id="attachment_9382" align="aligncenter" width="1000"] L 157 Arkona[/caption] Det er en skipper i godt humør, som Fiskeri Tidende får fat
24 Jan 2016

[caption id="attachment_9382" align="aligncenter" width="1000"]L157_Arkona L 157 Arkona[/caption]

Det er en skipper i godt humør, som Fiskeri Tidende får fat i over telefonen onsdag formiddag til en snak om, hvad der rører sig i fiskeriet i øjeblikket.

- Solen skinner, og det er skønt vejr i øjeblikket, så det skal da nydes, så længe det varer. Hvad angår fiskeriet, er det ikke helt så skønt. Vi fisker hesterejer hele året, men i øjeblikket er det lidt sløjt med mængderne. Det er lidt bedre om dagen, end det er om natten. Vi fanger vel omkring 20 kilo i timen. Heldigvis kan prisen da opveje det lidt. Vi får omkring 47-48 kroner kiloet for rejerne lige nu, så det er da til at leve med, fortæller skipper Finn Møller til Fiskeri Tidende.

Finn Møller håber på en bedre sæson i år, end han oplevede sidste år.

- Sidste år var det skidt, så vi håber da på et bedre år. Heldigvis er der aldrig to år, der er ens, så nu får vi at se.

De kogte og pakkede hesterejer bliver altid afsat til samme firma.

- Vi lander i den havn, der er nærmest. På vej ind giver vi besked til Klaas Puul fra Rømø, som så kommer og henter vores fangst. Derfra ryger de direkte videre til Holland – lige som næsten alle fangede hesterejer herhjemme, siger Finn Møller, som har en makker med om bord.

- Vi er to mand om bord. De sidste tre år har jeg haft Hans Nielsen med som fast makker. I dag er det blevet mere eller mindre automatiseret, så der er kun behov for to mand om bord. Lige nu ligger vi norden for Horns Rev sammen med 10-12 kollegaer, men det er ved at være lidt slidt det hele. Normalt plejer det at være dødt i februar og marts, men man kan jo aldrig vide. Vi kan da håbe, det bliver lidt anderledes i år, siger Finn Møller.

Flere Nyheder