Gode tungepriser skal udnyttes

  [caption id="attachment_14288" align="aligncenter" width="620"] L 512 La Porta[/caption] Garnfartøjet L 512 La Porta er ved at passere He
10 Sep 2016

 

[caption id="attachment_14288" align="aligncenter" width="620"]l-512-la-porta L 512 La Porta[/caption]

Garnfartøjet L 512 La Porta er ved at passere Helsingør i nordgående retning, da Fiskeri Tidende får fat i skipper Peter Nielsen til en snak om, hvordan det står til med fiskeriet i øjeblikket. Og det er en skipper med god tid, der svarer.

- Lige nu er jeg på vej hjem til Sjællands Odde efter tre ugers fiskeri efter torsk her i Øresund. Jeg har en lang tur foran mig, så jeg har god tid til at snakke. Men jeg kan da sige, at det har været et sløjt fiskeri efter torsk, hvor jeg måske to eller tre dage har haft godt med torsk i garnene. Ellers har det været noget skidt, siger skipper Peter Nielsen og beretter videre om fiskeriet de seneste tre uger.

- Det er de små torsk, jeg fanger i Øresund – 4’er og 5’er størrelser. Når jeg ligger her, så lander jeg fisken i Dragør, hvor de så bliver kørt til auktionen i Hvide Sande. Men det er dyrt at få kørt fisken derover, og så kommer der kun en lastbil to gange om ugen, så det er ikke frisk fisk, jeg får solgt. Det har selvfølgelig indflydelse på prisen. Derfor er jeg nu på vej hjem for at skifte garn, siger Peter Nielsen.

Når skipper kommer hjem til Sjællands Odde, skifter han torskegarnene ud med tungegarn og sejler i Kattegat efter tunger.

- Så vidt jeg er orienteret, er der nogle fornuftige priser på tunger i øjeblikket, så det vil jeg prøve. Det bliver så enten med fiskeri fra Sjællands Odde eller Anholt, det ser vi, siger Peter Nielsen, som er alene om bord.

- Jeg har fisket alene de seneste 10-11 år. Det trives jeg godt med, så det bliver nok ikke lige lavet om. Der er kun en om at bestemme, og jeg skal kun lave løn til en mand. Desuden er det for besværligt at få en mand med, når jeg tænker på ekstra løn, forsikringer og så videre, siger Peter Nielsen.

Flere Nyheder