Håber ikke, der er lukkeperiode næste år

[caption id="attachment_5651" align="aligncenter" width="620"] SG 194 Nicolaj[/caption] Fredag den 1. april kunne skipper Hans Erik Stærke fra Mars
10 Apr 2016

[caption id="attachment_5651" align="aligncenter" width="620"]SG 194( sept 2011 - Marstal) SG 194 Nicolaj[/caption]

Fredag den 1. april kunne skipper Hans Erik Stærke fra Marstal komme på havet igen og udøve sit erhverv, efter lukkeperioden i den vestlige Østersø havde holdt ham, den faste makker og garnfartøjet SG 194 Nicolaj i land i seks uger.

- Vi kom endelig på havet igen i fredags, og vi har da fanget lidt fisk, men det er ikke voldsomt. Med vores 150 garn har vi fået omkring 100 kilo torsk og 3-4 kasser rødspætter om dagen, siden vi begyndte at fiske igen. Heldigvis har torskene været fine størrelser – 3’er torsk de fleste af dem. Prisen kunne godt have fået et nøk mere op, synes jeg, men vi har da fået omkring 20 kroner kiloet for dem, fortæller skipper Hans Erik Stærke, som håber, at lukkeperioder i den vestlige Østersø er et overstået kapitel.

- Jeg håber virkelig ikke, at det sker næste år igen. Det er ikke kun økonomisk, det er hårdt. Det slider også på mig selv og familielivet, når jeg skal gå hjemme uden noget at tage mig til. Så jeg beder inderligt til, at de finder på noget andet til næste år, siger Hans Erik Stærke.

Heldigvis for Hans Erik Stærke, hans makker og ikke mindst familietrivslen, har de ikke bare siddet hjemme i stuen i seks uger og trillet tommelfingre.

- Vi har lavet lidt på fartøjet. Vi er så heldige, at vi har en lukket hal, hvor vi har haft fartøjet inde til en kølhaling. Det er ellers ikke lige tiden til den slags, men noget skulle vi jo give os til. Vi har også syet nogle garn, men det har været svært at få tiden til at gå, når man er vant til at komme på havet mere eller mindre hver dag.

- Men så har vi da glædet os over at læse i Fiskeri Tidende om andre fiskere med store landingsmængder og højere priser. Det håber vi kommer lidt ned til os også, siger Hans Erik Stærke.

 

 

Flere Nyheder