Halibut Greenland dropper makrelfiskeriet

Den grønlandske virksomhed Halibut Greenland har valgt ikke at søge om få del i den grønlandske makrelkvote for i år. Virksomheden var med i de to for
23 Apr 2016

makrelDen grønlandske virksomhed Halibut Greenland har valgt ikke at søge om få del i den grønlandske makrelkvote for i år. Virksomheden var med i de to foregående makrelsæsoner, men de mener, at økonomien er for skrøbelig til at være med i 2016-fiskeriet.

Ifølge Sermitsiaq.gl er afgiften til staten steget markant fra 2015 til i år. Virksomhederne skal således aflevere 1,50 kroner pr. kilo makrel til staten i fiskeriet i år, mens afgiften sidste år var på 0,95 kroner pr. kilo.

- Rammerne betyder, at redernes interesse for at komme til Grønland er blevet langt mindre. Derudover er selskabernes mulighed for at etablere stærke fartøjsenheder bombet tilbage til stenalderen, skriver direktør for Halibut Greenland, Niels Thomsen, i en pressemeddelelse.

Fiskeriet i 2015 gik langt fra som håbet og forventet, men direktøren peger også på, at der rent politisk er problemer i forhold til makrelfiskeriet. Og at det også kan være forklaringen på, at flere virksomheder formentlig vælger fiskeriet fra i år.

- Der er ingen, der for alvor sætter spørgsmålstegn ved, om det politiske systems beslutninger og måde at arbejde på også kunne være en del af årsagen, siger han til Sermitsiaq.gl.

Flere Nyheder