Hanstholm Havn er på rette vej

Der er lys forude. Sådan lyder meldingen fra bestyrelsen bag Hanstholm Havn, der nu erklærer sig klar til at gå i gang med de planlagte millioninv
30 Jun 2015

Der er lys forude. Sådan lyder meldingen fra bestyrelsen bag Hanstholm Havn, der nu erklærer sig klar til at gå i gang med de planlagte millioninvesteringer, der har været snakket og talt om gennem længere tid.

-Havnen har været gennem et oprydnings år, men nu er der lys forude. Der er skabt en platform for investeringer, siger Martin Vestergaard, der er formand for bestyrelsen.

Havnen i Hanstholm budgetterer med et overskud på tre millioner kroner i 2015, og ifølge bestyrelsesformanden ser det ud til, at det holder.

- Det ser godt ud, og giver grundlag for vores ønske om allerede fra næste år at investere et tocifret millionbeløb til at udvikle den eksisterende havn, primært i forhold til fiskeriet og til havnens serviceerhverv, siger Martin Vestergaard ifølge Thisted Dagblad.

Han understreger, at bestyrelsen ser fiskeriet som havnens største aktiv og forretning.

- Derfor skal vi investere for at fastholde og udvikle fiskeriaktiviteterne, siger Martin Vestergaard.

Flere Nyheder