[]
DTU Aquas fartøj Havfisken, som anvendes til forsknings- og moniteringsopgaver i de indre danske farvande, deltager i arrangementet "Fiskeriet kommer til byen" i Aalborg lørdag den 18. august.
Der vil være åbent skib, hvor mandskabet om bord står klar til at fortælle om de arbejdsopgaver, de udfører. Samtidig vil der være mulighed for at få en rundvisning på fartøjet, og der vil være indsamlet diverse fisk, som man kan se og røre.
Dagens program
10.30-16.00 Åbent skib
11.00 Åbningstale v/1. viceborgmester Kristoffer Hjort Storm
11.00 Salgsboder og uddeling af smagsprøver åbner
12.00 Tørfisk underholder
13.00 Fiskeauktion – kom og byd!
14.00 Tørfisk underholder
15.00 Fiskeauktion – kom og byd!
16.00 Salgsboder og skibe lukker ned
Havfisken deltager i arrangementet som et led i projektet Fisker-Forsker Netværket, som er organiseret af brancheorganisationerne Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske PO og forskningsinstitutionen DTU Aqua.
Netværket finansieres af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen.