Hirtshals-fartøj får større trækkraft

[caption id="attachment_11908" align="aligncenter" width="620"] Ny John Deere motor på HG 300 Sarah Cecilie leveret af West Diesel og installeret af T
06 Dec 2015

[caption id="attachment_11908" align="aligncenter" width="620"]Ny John Deere motor på HG 300 Sarah Cecilie leveret af West Diesel og installeret af Thorsminde Maskinværksted Ny John Deere motor på HG 300 Sarah Cecilie leveret af West Diesel og installeret af Thorsminde Maskinværksted[/caption]

De seneste uger har Jan Hansen Nielsen, skipper på HG 300 Sarah Cecilie, ligget i Thorsminde til en udskiftning af motoren. John Deere motoren blev købt på DanFish, og den er nu isat på HG 300.

- Det er ikke fordi, der var noget galt med den anden motor, fortæller Jan Hansen Nielsen, skipper på HG 300 Sarah Cecilie, der skifter fra Iveco til en John Deere motor, der er leveret af West Diesel i Esbjerg.

Det er ønsket om mere trækkraft, der er baggrunden for udskiftningen. Grejerne på HG 300 har været lidt for store i forhold til den trækkraft, der var i den gamle motor, og derfor er den nu øget ved motorudskiftningen.

Læs også om motorudskiftningen på RI 427 Mette Helene

- Den kunne godt trække, men jeg kræver bare lidt mere og så var det for at være fremadsynet, siger han til Fiskeri Tidende.

Udover en ny motor er der også blevet monteret en ny propel med en diameter omkring 1200 mm.

Jan Hansen Nielsen fortæller, at han i sit valg af motor blandt andet har kigget på service og sikkerhed.

- Jeg har stilet efter en motor med en god service på, og som dækker behovet. Og så handler jeg med nogen, jeg tror, der er en god service hos. Og selvfølgelig også motorer, der har et godt ry, konstaterer Jan Hansen Nielsen.

Han påpeger, at det ikke hjælper noget – hvis tingene går i stykker – at der går en måned inden der kan skaffes en reservedel. Det har han tidligere oplevet med et gear, der gik i stykker, og hvor West Diesel, der også leverer den nye motor, leverede et nyt Dong I-gear på 8-10 dage i stedet for de 10-12 ugers leveringstid på det andet gear.

Jan Hansen Nielsen har valgt at Thorsminde Maskinværksted skulle stå for arbejdet med at udskifte motor og propel, mens gearet var det nyligt udskiftede. Skipperen har selv deltaget i arbejdet, og det er nemmere et lille sted end et stort sted.
- Så ved du også meget mere om det, når du har været med, siger Jan Hansen Nielsen.

Fakta om motoren

Motoren på HG 300 Sarah Cecilie er en 6-cylindret 13,5 liters John Deere motor på 272 hk ved 1800 omdrejninger. Der er tale om en elektronisk motor. Den er med vandkølet turbolader og vandkølet udstødningsmanifold.

Det er West Diesel, der har leveret motoren. Thorsminde Maskinværksted har stået for arbejdet med installation af motor og propel.

Propellen har en diameter på 1200 mm.

 

 

Flere Nyheder