Ikke mange brisling i øjeblikket

[caption id="attachment_13975" align="aligncenter" width="620"] FN 321 Line Dalgaard[/caption] Trawleren FN 321 Line Dalgaard ligger øst for Freder
10 jul 2016

[caption id="attachment_13975" align="aligncenter" width="620"]FN 321 Strandby december 2015 FN 321 Line Dalgaard[/caption]

Trawleren FN 321 Line Dalgaard ligger øst for Frederikshavn, da Fiskeri Tidende får fat i skipper Frank Dalgaard Jensen til en snak om, hvordan deres fiskeri forløber lige nu. Og det er en skipper, der har det sådan lidt både og, når vi snakker om fiskeriet lige her og nu.

- Vi har ligget de seneste tre uger og fisket efter brisling her i det nordlige Kattegat. Det er sådan lidt blandet, for det er nogle fornuftige priser, hvor vi får omkring 2 kroner kiloet. Desværre følger mængderne ikke med. Vi har plads til 90 tons om bord, men det når vi slet ikke at fylde. Vi er også inde og losse hver dag, siger skipper Frank Dalgaard Jensen til Fiskeri Tidende.

Vejret kan have en indflydelse på de manglende mængder, som Frank Dalgaard Jensen omtaler.

- Det meget omskiftelige vejr har da noget at sige i forhold til, at vi ikke fanger så mange brisling. Og vi ligger udelukkende her i det nordlige Kattegat og fisker, da vi går ind og losser hver dag, siger Frank Dalgaard Jensen.

Når de losser fisken er det altid i samme havn.

- Vi går som sagt ind dagligt, og det er altid i Strandby. Det er til Grenaa Lossekompagni, som står for at stille suger og transport til rådighed. Alt det står de for, så vi losser bare og afregner, siger Frank Dalgaard Jensen.

Ferietiden er over os, og den faste besætning om bord på FN 321 Line Dalgaard har da også selv holdt ferie.

- Ja, nu sagde jeg, at vi har fisket efter brisling i tre uger, men sidste uge holdt vi altså ferie, så vi er måske ikke de helt rigtige at spørge, når det gælder fiskeriet. Men altså som vi har oplevet fiskeriet med gode priser og knap så gode mængder, sådan har kollegaerne også oplevet det heroppe, siger altså Frank Dalgaard Jensen.

Flere Nyheder