Ikke mange hesterejer de seneste måneder

[caption id="attachment_14785" align="aligncenter" width="620"] E 426 Rune Egholm[/caption] Bomtrawleren E 426 Rune Egholm ligger vest for Fanø, da
06 nov 2016

[caption id="attachment_14785" align="aligncenter" width="620"]e-426 E 426 Rune Egholm[/caption]

Bomtrawleren E 426 Rune Egholm ligger vest for Fanø, da Fiskeri Tidende får fat i skipperen til en snak om, hvordan det går med fiskeriet i øjeblikket.

- Vi fisker efter hesterejer, og jeg må sige, at der ikke har været ret mange af dem de seneste tre til fire måneder. Tilbage i september riggede vi om til rødspætter og prøvede det i halvanden måneds tid, men det gik heller ikke. Der er også meget mere arbejde med at fiske rødspætter, så nu er vi tilbage i hesterejerne igen, siger skipper Karsten Andresen til Fiskeri Tidende.

På trods af, at mængden ikke har været der i år, kan det godt lade sig gøre for fartøjet at lave en dagsløn for de to fiskere, der er om bord.

- Det er fordi priserne er ret gode i øjeblikket. De ligger vel mellem 65 og 70 kroner i gennemsnit. I foråret var vi endda helt oppe omkring 90 kroner kiloet, så på den måde kan det godt lade sig gøre at hive en dagsløn hjem for os to, der er ude, siger Karsten Andresen.

De søkogte hesterejer bliver oftest landet i Esbjerg.

- Vi vil helst losse rejerne i Esbjerg, men det kommer an på, hvor vi fisker henne. Vi har da også losset i Hvide Sande og på Rømø. Det skal bare meldes dagen før, hvor vi losser rejerne. Vi losser cirka hver tredje dag, og så bliver de kørt til Tyskland, hvor de bliver sorteret, og så bliver de solgt på auktion i Holland, siger Karsten Andresen.

På denne tur er det Karsten Andresen, der er skipper, men det er ikke ham, der ejer fartøjet.

- Det er Søren Timmerby, der ejer fartøjet, men vi er ude og fiske i 14 dage og så holder vi en uge fri. Vi har lige byttet her onsdag, og så skal jeg være med til næste onsdag, og så holder jeg fri, siger Karsten Andresen.

Flere Nyheder