Iltrigt vand har gavnet torskens gydning i Østersøen

Det ser ud til, at torsken i den østlige Østersø har haft bedre gydningsforhold i år. Det skyldes, at der sidste vinter kom en større indstrømning af
02 Nov 2015

Det ser ud til, at torsken i den østlige Østersø har haft bedre gydningsforhold i år. Det skyldes, at der sidste vinter kom en større indstrømning af iltrigt vand fra Nordsøen, og det har i følge DTU Aqua givet en større udbredelse rent gydemæssigt mod øst af Østersøen.

Det er et af de første resultater, som DTU Aqua traditionelle togt i september har vist, skriver Bornholms Tidende. Forskerne har fundet levedygtige torskeæg og larver i Bornholmerdybet øst for Bornholm samt i Gdanskdybet ud for Polen.

Men selv om torsken har udvidet sit gydningsområde, så er det for tidligt at give et svar på, om det så også ender med at blive til flere torsk i den østlige Østersø.

- Det kan vi først svare på senere. Det er ikke kun overlevelsen af æg, der afgør det, lyder det fra Bastian Huwer, der var leder af togtet for DTU Aqua.

- Fra de klækkes, afgør mange forhold, om det betyder flere torsk. For eksempel om der er føde nok til larverne og om de bliver spist, men forløbig kan vi altså se, at det for æggene har været gavnlig, siger han videre til Bornholms Tidende.

 

Flere Nyheder