Industrifiskeriet som en styrkeposition bliver emnet på debatmøde

Marine Ingredients Denmark og Danske Havne inviterer til debatmøde om en dansk vækststrategi for proteinfisk Marine Ingredients Denmark og Danske H
21 aug 2015

Marine Ingredients Denmark og Danske Havne inviterer til debatmøde om en dansk vækststrategi for proteinfisk

Marine Ingredients Denmark og Danske Havne samler i december repræsentanter fra fiskeriet, havnene, industrien og akvakulturen til et debatmøde med politikere og embedsfolk. Formålet med mødet er, at få åben debat om en dansk vækststrategi for proteinfisk. Med en samlet eksportværdi på 3,5 mia. kr. er Danmark ubestridt Europas førende producent af fiskemel og fiskeolie. Globalt er Danmark den 7. største producent af fiskemel og den 4. største producent af fiskeolie, og industrifiskeriet bidrager til en væsentlig del af økonomien i de større fiskerihavne. Fiskebranchen har anbefalet, at der bl.a. udvikles en samlet national strategi for industrifiskeriet med formål at styrke råvaregrundlaget, optimere værdikæderne og sikre erhvervet optimale rammevilkår. En ny national strategi skal medvirke til at realisere potentialet i branchen fuldt ud samt synliggøre værdien af denne danske styrkeposition.

Derfor vil nogle af de centrale emner på mødet være, hvordan man skaber mere stabile rammer og vilkår for industrifiskeriet, og om der i det hele taget er politisk vilje til erhvervsfiskeriet. I løbet af dagen vil der være en række indlæg fra blandt andre miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og fiskeriordfører samt fra repræsentanter fra fiskerierhvervene.

Mødet finder sted den 11. december 2015 kl. 09.00 – 14.00 i Landstingsalen på Christiansborg. Mødet var oprindeligt planlagt til den 18. juni i år, men der kom et folketingsvalg i vejen, og er derfor udskudt til december.

SE UDKAST TIL DAGENS PROGRAM HER

 

Flere Nyheder