Industrifiskerne er skeptiske overfor discardforbud

[caption id="attachment_2388" align="alignright" width="300"] Om bord på R 500 Pernille Kim vurderer man, at brugervenligheden på den nye E-Log versio
24 Jan 2015

[caption id="attachment_2388" align="alignright" width="300"]R500 Pernille Kim (marts 2011) Om bord på R 500 Pernille Kim vurderer man, at brugervenligheden på den nye E-Log version er røget en tand ned[/caption]

Den 1. januar var en mærkedag for en stor del af dansk fiskeri, hvor en af de største omvæltninger i dansk fiskeri trådte i kraft. For en række fiskerier er der fra denne dato indført landingsforpligtelse. Et af de fiskerier, som nu skal bringe alt fisk i land er industrifiskeriet, og her har fiskerne så småt gjort deres første erfaringer med landingsforpligtelsen.

-  Vi frygter det ikke, men vi er skeptiske over for det, siger Niels Arne Hounissen, der er skipper på E 727 Jette Christine. En af de ting som fra begyndelsen har voldt problemer, er E-Loggen.

- Vi arbejdede nytårsaftensdag, hvor vi havde folk nede for at installere den nyeste version. Men det var ikke muligt at få den installeret på hverken min eller min makkers computer. Vi fik det ikke op at køre inden vi sejlede, siger Niels Arne Hounissen. Det er en erfaring, man også har gjort sig om bord på R 500 Pernille Kim.

- Det er meget begrænset, hvad vi har landet i år, så vi har ikke gjort os så mange erfaringer med landingsforpligtelsen endnu. Dog ved jeg, at de brokkede sig over, at man ikke kunne redigere i den nye version af E-loggen. Den nye E-log er ikke så brugervenlig, der er det, vi har registreret indtil nu efter meget lidt fiskeri, siger Jens Thorbek, der er skipper på R 500 Pernille Kim.

Flere Nyheder