Invasiv art ødelægger fiskeri i de indre farvand

[caption id="attachment_13572" align="aligncenter" width="530"] Den sortmundede kutling er i voldsom vækst i årets fiskeri med ruser.[/caption] Den
24 May 2016

[caption id="attachment_13572" align="aligncenter" width="530"]
Den sortmundede kutling er i voldsom vækst i årets fiskeri med ruser. Den sortmundede kutling er i voldsom vækst i årets fiskeri med ruser.[/caption]

Den sortmundede kutling, som er en invasiv art og oprindeligt stammer fra området omkring Sortehavet, breder sig hastigt og findes nu i store dele af Østdanmark. Hvor den sortmundede kutling findes, rapporteres om ødelagt rejefiskeri, kraftigt fald i ålefiskeriet samt udradering af hjemmehørende kutlingearter og fladfisk.

En af de fiskere, der har oplevet den sortmundede kutling på nærmeste hold er John Petersen fra Kalvehave på Sydsjælland.

- Jeg fisker efter ål med fastruser og bundgarn. Der kan være så mange sortmundede kutlinger i ruserne, at de står som træstammer. Det forhindrer selvfølgelig ålene i at gå i redskaberne, så mit forårsfiskeri har ikke været noget værd, siger John Petersen og fortæller, at de trods alt kan få lidt penge for den sortmundende kutling.

- Jeg kan få 1 krone kiloet for fisken, hvis jeg sælger den som skidtfisk, men det er næsten ikke besværet værd, siger han.

Projekt Sortmund

DTU Aqua har i samarbejde med blandt andet Danmarks Fiskeriforening PO igangsat et projekt via GUDP – Sortmund – som skal være med til at etablere et bæredygtigt og rentabelt fiskeri efter den sortmundede kutling og på den måde forsøge at holde arten på et acceptabelt niveau.

John Petersen tror ikke, det er nok, for at bremse udviklingen af den aggressive art.

- Det er allerede et problem, og det bliver kun værre. Her startede det i 2014. Sidste år var de over det hele, og i år er det helt tosset. Så der skal ske noget andet og mere, siger John Petersen.

Læs mere i denne uges Fiskeri Tidende, hvor du blandt andet kan læse en reportage om fiskerne i Kalvehave og de problemer, de har med den sortmundede kutling.

[caption id="attachment_13574" align="aligncenter" width="531"]Den sortmundede kutling kan blandt andet bruges til foder. Den sortmundede kutling kan blandt andet bruges til foder.[/caption]

Flere Nyheder