Af Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening PO og Fridi Magnusen, formand Danmarks Pelagiske PO

Den danske model for fiskeriforvaltning med individuelt omsættelige kvoter har skabt lønsomhed og udvikling i dansk fiskeri.

Modellen blev første gang indført i 2003. Dengang haltede økonomien i fiskeriet voldsomt. Mange i fiskeriet gik konkurs og kampen om fisken i erhvervsfiskeriet var intens -  der var simpelthen for mange fartøjer om den mængde fisk, der var til rådighed for dansk fiskeri.  Der blev fanget væsentlige flere fisk, end der var kvoter til. Eksempelvis var torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat under et stort pres, og det var nødvendigt med en genopretningsplan.

I Danmark valgte man at designe en fiskeriforvaltning, der kombinerer omsættelige kvoter med en omfattende kystfiskerordning, rationsfiskerier og en række særlige kvoter for unge og nystartede fiskere. Den danske model er siden 2003 løbende blevet justeret for at sikre mangfoldigheden i fiskeriet, netop nu er en revision af den bekendtgørelse, der bestemmer retningslinjerne for dansk fiskeri i gang.

Med indførelsen af individuelt omsættelige kvoter lykkedes det dansk fiskeri at skabe balance imellem antallet af fiskefartøjer og ressourcen i havet, og dermed grundlaget for det bæredygtige fiskeri, der kendetegner den danske flåde i dag, både når det gælder miljø og økonomi.

I Information den 22. august 2018 sætter Lau Øfjord Blaxekjær, som har deltaget i et internationalt forskningsprojekt spørgsmålstegn ved den danske forvaltningsmodel. Kritikken er baseret på casestudier af de negative følger forskellige steder i verden og går på, at individuelt omsættelige kvoter skaber overfiskeri, miljøbelastning og forhindrer en fair fordeling af kvoterne mellem store og små fiskere.

Det påpeges på baggrund af studiet af de negative følger, at omsættelige kvoter ikke er løsningen for forvaltningen af alle fiskerier rundt om i verden. Det er vi som fiskere meget enige i. Fiskeriforhold i eksempelvis Canada og Vietnam er vidt forskellige fra Danmark – det har at gøre med alt mulig fra klima, økonomi til kultur og tradition.

Men vi ryster på hovedet, når vi læser påstande om bl.a. miljøbelastning og overfiskeri.

Dokumentation mangler
Hvad er det for en miljøbelastning, som den danske fiskeriforvaltning er skyld i? Det nævnes ikke i artiklerne fra Lau Øfjord Blaxekjær i de forskellige medier, men tankevækkende, at det vurderes, at der ikke er behov for dokumentation for denne påstand.
Overfiskeri defineres eller dokumenteres heller ikke, men postuleres at være en følge af fiskeriet og af konsekvenserne af systemer med individuelt omsættelige kvoter – det er det ” såkaldte ”narrativ”, som Lau Øfjord Blaxekjær bruger.
Har man kendskab til fiskeri og fiskeripolitik, så ved man også, at det er begreb, som bruges i flæng, når der er noget, man er negativ over for.

Kvoter bygger på forskning
Det er simpelthen lodret forkert at tale om overfiskeri i en dansk sammenhæng. Hvert eneste år udfører forskerne fra blandt andet DTU Aqua undersøgelser af fiskebestandenes størrelse i havet. Disse undersøgelser bruges af ICES, Det Internationale Havforskningsråd, til at komme med anbefalinger til fangstmuligheder, som bruges af bl.a. EU til at fastlægge de årlige fangstmuligheder for erhvervsfiskeriet i EU.
Både EU og de øvrige lande, som vi deler fiskebestande sammen med, er alle gennem internationale aftaler forpligtet til at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Det kan den nationale fiskeriforvaltning i Danmark ikke sætte sig ud over. Derfor fanger danske fiskere kun de fisk, de hver især har rettighederne til – ikke mere.

90 procent MSC
Det betyder, at vi fisker bæredygtigt og ansvarligt. Mere end 90% af alle de fisk, danske fiskere fanger, er bæredygtighedscertificeret med MSC-mærket. Intet andet land i Europa kan præstere så højt et niveau af certificeret bæredygtigt fiskeri.
I den sammenhæng spiller den danske forvaltningsmodel en rolle – for med IOK har den enkelte fisker et stort incitament til at arbejde for et bæredygtigt fiskeri med stabile kvoter til følge og undgå overfiskeri, så han ikke kan fange så mange fisk det næste og de efterfølgende år.
Fiskerne er de første som bliver ramt, hvis bestandene bliver mindre.

Kvoter mindsker udsmid
Når det gælder udsmid af fisk, så er der siden 2015 gradvist indført et udsmidsforbud i EU's fiskeripolitik. Med det dynamiske og digitale system, vi i Danmark har til for at overføre fiskekvoter mellem fartøjerne her og nu, har vi længe været langt foran andre lande i EU, når det gælder om at minimere det udsmid, der har været fiskerne pålagt som en del af EU's fiskeripolitik.
Modsat hvad, der konkluderes generelt i artiklen, så har omsættelige kvoter i dansk fiskeri medvirket til at minimere udsmidet af fisk – og derved mindsket fiskeriets miljøbelastning. Det er bl.a. derfor, at den danske fiskeriforvaltning i visse sammenhænge har været rollemodel for udviklingen af EU's fiskeripolitik.
Den lærdom kunne Lau Øfjord Blaxekjær og hans kollegaer havde fået, hvis de i forbindelse med deres studie havde været i kontakt med dansk fiskeri.

Ingen monopoler
Når der peges på, at omsættelige kvoter skaber monopollignende tilstande, så må der være tale om en generalisering ud fra nogle af de internationale ”cases”, som der er studeret. Vi er bekendt med, at man i nogle lande har begrænset med restriktioner på kvotekoncentrationer. Men i Danmark har vi sådanne restriktioner, og som håndhæves af myndighederne. Ifølge Fiskeristyrelsen var der i 2017 1.477 fiskefartøjer, store som små, der fiskede i dansk og internationalt farvand. Kigger vi på arter var der 834 fartøjer, der fangede torsk, 799 fartøjer fangede rødspætter og for sild, der ellers betegnes som en de arter, hvor det kun er de store, der har kvoten var antallet af fartøjer 154 i 2017.
Vi har i dansk fiskeri plads til både små og store fartøjer – det er vi stolte af. Vi har en kystfiskerordning, rationsfiskerier og en række særlige kvoter for unge og nystartede fiskere for at sikre små fiskere og sikre rekruttering. Vi har også store og effektive fartøjer. Vores forvaltningsmodel med IOK sikrer bæredygtigt fanget fisk til forarbejdningsindustrien i det kystnære Danmark og til forbrugerne i ind og udland.
Det var præcis den erkendelse, der i sin fik den socialdemokratiske regering anført af Nyrup Rasmussen og Bjerregaard som ansvarlig minister til at pege på omsættelige kvoter som en grundpille i redningen af den danske fiskeflåde, der dengang var på fallittens rand. Det er den samme erkendelse, der senest i december 2016 førte til at et bredt flertal i Folketinget valgte at yderligere sikre udviklingsmulighederne i dansk fiskeri med en forlængelse af opsigelsesvarslet fra 8 til 16 år. En beslutning, der har betydelig positiv effekt på fornyelse i sektoren og sikrer grundlaget for at unge fiskere lettere kan komme ind i sektoren og i gang med fiskeri fra eget styrehus.

En naturlig udvikling
Når der er omsættelige kvoter, så er det også uundgåeligt, at der kan ske en koncentration i ejerskabet særligt for nogle arter. Vi er som foreninger meget opmærksomme på den udvikling, og vi har også den holdning, at vi gerne ser fiskeriet spredt på så mange fartøjer som muligt og et højt aktivitetsniveau i så mange havne som muligt.
Men – og der er et men. Fiskeriet skal være bæredygtigt, ikke kun miljømæssigt men også økonomisk. Det betyder, at fisken skal fanges, og den skal sælges til en pris, der gør, at fiskeren selv og de ansatte ombord kan sikre et udbytte, de kan leve af.
Ingen bryder sig om at se fiskerihavne lukke, men det er lidt som landsbyen, hvor købmanden og slagteren heller ikke er at finde længere. Det er en kamp, der foregår et helt andet sted end på havnen og på havet.
Det er også på godt og ondt en del af det at være et moderne fødevareerhverv. Vores erhverv skal på linje med alle andre erhverv kunne udvikle sig, så det også er attraktivt for kommende generationer. 

Vi vil dialog
Vi står på linje med et samlet Folketing på mål for det forvaltningssystem, som man er lykkedes med for dansk fiskeri, og som har sikret både bæredygtighed, udvikling og lønsomhed i vores sektor. Vi er åbne for konstruktiv kritik og positive fremadrettede tiltag, som kan medvirke til at forbedre modellen. Men det er sølle, at man blot ud fra et internationalt projekt uden dokumentation konkluderer, at den danske fiskeriforvaltningsmodel med individuelle og omsættelige blot har negative effekter.
Vi er stolte over dansk fiskeri. Vi er også glade for det samarbejde, som vi har med den videnskabelige verden i Danmark og EU.
Men vi må med artiklerne ud fra det omtalte forskningsprojekt konstatere, at der fortsat er behov for at udbygge dialogen med flere fra den videnskabelige verden, når det gælder basalt kendskab til virkeligheden i dans