Jeg har fisket siden jeg var 15

[caption id="attachment_14633" align="alignright" width="267"] Ole Hansen har fisket siden han var 15 år - nu frygter han for sin fremtid på Østersøen
10 okt 2016

[caption id="attachment_14633" align="alignright" width="267"] Ole Hansen har fisket siden han var 15 år - nu frygter han for sin fremtid på Østersøen. Foto: Fiskeri Tidende[/caption]

De har alle sammen kendingsbogstavet D på nummerpladen. På trods af det sene tidspunkt på sæsonen er der fortsat en del tyske turister i Bagenkop, og en vigtig del af ferieoplevelsen er at komme ned og mærke stemningen i fiskerihavnen.

De er sikkert lykkelig uvidende, om at det meget snart kan være slut med at opleve fiskeriet i Bagenkop. Det sker, hvis EU's ministerråd vælger at følge ICES’s anbefaling om en reduktion på 88 procent af torskekvoten i den vestlige Østersø.

Selvom det utvivlsomt også vil have negativ betydning for turisterhvervet, så er det ikke at sammenligne med den katastrofe, det er for den enkelte fisker i den vestlige Østersø. For dem har det helt uoverskuelige konsekvenser.

På havnen er også en af de fiskere. der vil blive hårdt ramt af så voldsomme nedskæringer i torskekvoten. Det er den 47-årige Ole Hansen, der har taget cyklen ned til sit fartøj SG 50 Caroline, der i dag ikke er på havet, da redningsflåden er til eftersyn.

Cykelturen ned til fartøjet er ikke lang for Ole Hansen, idet hans hjem kun ligger få hundrede meter fra havnen, som han kender som sin egen bukselomme, idet han er både født og opvokset i Bagenkop, og har levet hele sit liv i det lille fiskeleje i den sydlige del af Langeland.

- Jeg tror faktisk ikke, at det helt er gået op for mig, hvilke konsekvenser det her vil få for mig, hvis det bliver gennemført, fortæller Ole Hansen i styrhuset på SG 50 Caroline. Med det godt 9 meter lange fartøj fisker han med garn efter torsk og rødspætter som suppleres med lidt pighvar i maj måned. Han fisker med mellem 60 og 80 garn i farvandet omkring Langeland. Torsken udgør omkring 80 til 85 procent af omsætningen, derfor vil en nedskæring på 88 procent af torskekvoten have meget store konsekvenser for Ole Hansen.

- Jeg har ingen ide, om hvordan jeg skal få det til at hænge sammen. Jeg har ingen rettigheder andre steder, og kan ikke bare sejle et andet sted hen for at fiske, konstaterer Ole Hansen, der opstiller et deprimerende regnestykke for næste år.

- Jeg er nød til at stoppe, for man kan ikke leve af det. I år havde jeg 27 tons torsk. Nu har jeg udsigt til 3 tons til næste år. Det kan i bedste fald give 50.000 kroner, og hvis jeg er heldig kan rødspætterne også give 50.000 kroner. Det er 100.000 kroner. Det er bare, hvad det koster at have skibet liggende klar til at fiske med udgifter til blandt andet forsikring, vedligehold og kølhaling, siger Ole Hansen.

Usikker fremtid

Den varslede nedskæring af kvoten vil derfor tvinge Ole Hansen til at stoppe som fisker, men han ved ikke, hvad fremtiden i så fald skal bringe, for muligheden for at få et job i land er ikke en selvfølge, når man har været fisker hele sit liv.

- Jeg gik ud af skolen efter syvende klasse, og har fisket siden jeg var 15 år gammel, og har altid klaret mig selv og betalt sin hver sit. Så siger man find dig et job i stedet. Men hvem vil ansætte en på 47 år med min skolegang?, spørger Ole Hansen, der heller ikke kan se sig selv på skolebænken igen.

- Jeg var træt af skolen for næsten 40 år siden. Det er jeg sikkert stadigvæk. Jeg vil gerne arbejde og ikke ligge nogen til last, derfor undrer det mig at blive stoppet i det. Jeg har arbejdet hele livet, og så vil de tage det hel fra os, siger Ole Hansen, der ikke lægger skjul på, at han valgte at blive garnfisker, fordi det var mindre kapitalkrævende, end hvis han skulle etablere sig som selvstændig med en trawler.

- Først havde jeg faktisk hyre på trawlere, men siden 2002 har jeg været selvstændig som garnfisker. Et garnfartøj er nemmere at forrente, men jeg kan selvfølgelig ikke tage op i Kattegat og fiske jomfruhummere, som nogle trawlere har gjort, siger Ole Hansen, der også er på det rene med, at hans fartøj ikke er i høj kurs.

- Det kan jo ikke sælges, når der ikke er mere fisk på. Det er helt urealistisk, og jeg ønsker heller ikke at sælge, men det er jeg ikke selv herre over længere. Jeg har tyve år tilbage inden pensionen, og jeg vil bare gerne have lov til at fiske. Jeg stiller ikke store krav, og har ingen ambition om at blive millionær på fiskeriet. Jeg vil bare gerne have livet til at køre på en fornuftig måde som fisker, siger Ole Hansen.

Vemodigt

På trods af de dystre fremtidsudsigter forsøger Ole Hansen og hans familie at holde humøret oppe.

- Jeg synes, at humøret er ok. Men jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal sige om fremtiden. Vi har haft nedskæringer før, men min kone siger, at jeg taler meget mere om det denne gang. Det er også meget vemodigt at tænke på, at det kan være slut. Det er mere alvorligt denne gang, og man tænker selvfølgelig på familien, siger Ole Hansen, mens han peger op på væggen i styrhuset på SG 50 Caroline. Der hænger billederne af datteren, der i dag er 11 år.

Kommer ikke tilbage

Ole Hansen appellerer til politikerne, at de tænker sig godt om inden de træffer en så drastisk beslutning.

- De skal være klar over, at gennemfører de reduktionen, så kommer fiskeriet aldrig mere tilbage. Så er det slut. Det har ikke kun konsekvenser for os fiskere men for hele området hernede. Det vil gå ud over turismen, som er her på grund af miljøet på havnen og også andre fag. O.V. Jørgensen, hvor vi lander fisken, må givet også lukke, fastslår Ole Hansen, der gerne vil spørge biologerne fra ICES, om hvordan det er nået frem til det resultat, de har foreslået.

- Det er ikke det, jeg oplever på havet. Jeg har fanget flere torsk i år end sidste år, så jeg for står ikke deres beregninger på at nu er der pludselig ikke nogen torsk. Alt kan ikke regnes ud på en computer, men de lytter ikke til det, vi ser på havet. For dem er vi bare røvere og banditter, siger Ole Hansen. Der er dog ikke meget røver og bandit over hans fiskeri. Han fisker med store garn, og fanger stort set kun 2’er og 3’er torsk.

- Det er så skånsomt, som det kan blive. Der er slet ingen discard, siger Ole Hansen.

Gnist af håb

Fiskere er vant til modstand, og Ole Hansen er heller ikke sådan at kue, han har stadig en lille gnist af håb tilbage.

- Jeg håber stadig, på at fornuften vil sejre. Jeg håber på, at de vil nøjes med en nedskæring på 20 procent, så vi har en chance for at overleve. Men skal jeg være ærlig, tror jeg ikke helt på det. Jeg ved, at DFPO arbejder hårdt for det, og ikke ønsker en nedskæring. Selvom det kan virke som en sejr at få en mindre nedskæring, end der er lagt op til, så er det stadig et nederlag for os. Jeg er meget spændt på, hvad de kommer med, om vi stadig kan stå eller om vi falder, siger Ole Hansen, der er påvirket af, at han i denne situation ikke selv kan gøre noget.

- Det er ude af mine hænder. Tidligere kunne man arbejde ekstra, men det her kan jeg ikke selv arbejde mig ud af. Det er frustrerende, siger Ole Hansen, der på trods af at han ikke ved, om han er købt eller solgt stadig har lyst til at fiske. Fra hans plads i styrhuset spejder han ud på kajen.

- Nu håber jeg, at fragtmanden snart kommer med redningsflåden efter den har været til det lovpligtige eftersyn, så jeg kan komme på havet igen i morgen. Vejret er jo blevet til det igen, siger Ole Hansen, der efter nogle dage i land er utålmodig efter at komme ud på havet, for at gøre det han er bedst til og har mest lyst til – at fiske.

Flere Nyheder