Jomfruhummerfiskeriet er vigtigt på Bornholm

[caption id="attachment_9920" align="aligncenter" width="620"] De små trawlere på Bornholm kan ikke længere leve af kun at fange torsk omkring øen[/ca
28 May 2016

[caption id="attachment_9920" align="aligncenter" width="620"]torsk landes i Nexø De små trawlere på Bornholm kan ikke længere leve af kun at fange torsk omkring øen[/caption]

BORNHOLM Det lukkede område i Kattegat er også en torn i øjet på de bornholmske fiskere

Det er et spørgsmål om overlevelse for en del af de små trawlere på Bornholm, at de kan supplere indtægten fra torskefiskeriet omkring solskinsøen med indtægter fra fiskeri efter jomfruhummer i primært Kattegat. Sidste år landede de bornholmske fiskere for 12,7 mio. kroner jomfruhummere. Det gør jomfruhummer til den næstvigtigste art efter torsken i det bornholmske fiskeri.

- Det er et meget vigtigt fiskeri de bornholmske fiskere, fastslår Thomas Thomsen, formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Han peger på, at det er svært at få økonomi i torskefiskeriet, hvor priserne på de mindre østersøtorsk er meget lave.

- De lavere kvoter for torsk har også gjort lejefisk dyrere, og når man kun får 4,75 kroner kiloet for landet vægt og skal give 50 øre pr. levende kilo vægt, så komme man til at arbejde gratis, siger Thomas Thomsen. Han slår fast, at de bornholmske fiskere er gode til at indrette sig.

- Vi er nomader, og tager der hen, hvor der er mulighed for at drive et rentabelt fiskeri, siger Thomas Thomsen. Han lægger derfor vægt på, at vilkårene for fiskeriet efter jomfruhummer er fornuftige ikke mindst i det sydlige Kattegat.

- Det er derfor også vigtigt for de bornholmske fiskere, at lukkeområdet i Kattegat bliver åbnet. Det er afgørende, at auktionen og servicevirksomhederne i Gilleleje kan opretholdes, og der er en åbning af det lukkede område en meget vigtig brik, siger Thomas Thomsen, der vurderer, at omkring 80 procent af de bornholmske trawlere supplerer med jomfruhummerfiskeri.

- De begynder, at tage af sted nu efterhånden, som deres kvoter på torsk er brugt op, siger Thomas Thomsen. De fleste har rettigheder til jomfruhummerfiskeriet, og skal derfor ikke søge om 15 dage ad gangen hos NaturErhvervstyrelsen.

Flere Nyheder