Karstensens skibsværft har afleveret norsk nybygning

  [caption id="attachment_9827" align="aligncenter" width="620"] Karstensens Skibsværft har netop afleveret endnu en nybygning til et norsk re
22 maj 2015

 

[caption id="attachment_9827" align="aligncenter" width="620"]Karstensens Skibsværft har netop afleveret endnu en nybygning til et norsk rederi. Foto: Karstensens Skibsværft. Karstensens Skibsværft har netop afleveret endnu en nybygning til et norsk rederi. Foto: Karstensens Skibsværft.[/caption]

Karstensens Skibsværft har afleveret sin nybygning nummer 426. Der er tale om det pelagiske fartøj Haugagu, der er afleveret til rederiet.

 

I løbet af pinsen døbes det 69,95 meter lange norsk ejede pelagiske fiskefartøj, der både kan fiske med trawl og not.

Ifølge FiskeribladetFiskaren valgte rederiet Karstensens Skibsværft i Skagen på grund af sammenfaldet mellem design og værft.

- Det er besværligt med værft og designfirma forskellige steder. Der er kortere vej hos Karstensens, hvor der er bare fem minutter mellem værft og design, siger Niels Arne Drønen fra rederiet til FiskeribladetFiskaren.

Haugagut er udstyret med en MAN 6L32/44 CR motor med 3.600 kW, der er installeret med common-rail brændstofindsprøjtning. Brændstoffet sprøjtes ind under højt tryk, og det gør, at den hverken bruger for meget eller for lidt brændstof.

- Vi er vældig spændte på brændstofforbruget, siger Niels Arne Drønen til FiskeribladetFiskaren om motortypen, der får sin debut i Norge.

Udover hovedmotoren er der mulighed for at booste motorkraften med yderligere 1.500 kW, hvis behovet opstår.

Propelanlægget er norsk fra Brunvoll med en diameter på 4200 mm med en omdrejning på 115 rpm ved fuld effekt.

Den første rejse ventes at blive efter Nordsøsild. Rederiet fisker også blåhvilling, makrel og lodde.

Prisen for fartøjet menes at have lagt omkring de 180 mio. danske kroner.

 

 

Flere Nyheder