Klintholm skælder ud over Østersøaftale

[caption id="attachment_11937" align="alignright" width="576"] Formand Kim Kær Hansen skældte ud på EU over fiskeriaftalen for 2016 i Østersøen.[/capt
05 Dec 2015

[caption id="attachment_11937" align="alignright" width="576"]Formand Kim Kær Hansen skældte ud på EU over fiskeriaftalen for 2016 i Østersøen. Formand Kim Kær Hansen skældte ud på EU over fiskeriaftalen for 2016 i Østersøen.[/caption]

Fredag aften var der ordinær generalforsamling i Klintholmhavn Fiskeriforening, og det benyttede formand Kim Kær Hansen blandt andet til at skælde kraftigt ud på EU-Kommissionen og Ministerrådet for deres fiskeriaftale om Østersøen i 2016.

Hans kritik gjaldt ikke blot kvotereduktionerne på torsk i både den østlige og den vestlige del af Østersøen, men i høj også for udvidelsen og flytningen af lukkeperioden.

- Noget af det værste, der kom ud af Rådsmødet, er den nye lukkeperiode, som går fra midt i februar til slut marts. Først er den blevet flyttet til start af året, hvor fisken er i den bedst tænkelige kondition, men at der blev lagt 14 dage mere på er helt uforståeligt. Det værste er dog, at man 52 sekunder i 12 i en eller anden form for studehandel vælger at lukke Område 24 i samme periode, lød det fra Kim Kær Hansen, da han aflagde sin beretning for generalforsamlingen.

Kim Kær Hansen påpegede over for generalforsamlingen, at beslutningen sker på trods af, hvad den biologiske rådgivning anbefaler. Som han nævnte, så fraråder såvel ICES som STECF – sidstnævnte er Kommissionens eget rådgivende udvalg – en periodisk lukning af Område 24, fordi det ingen som helst virkning har for torsken gydning i området.

Den eneste trøst er – som han anførte – at Kommissionens forslag om en såkaldt Sub-TAC i Område 22 faldt helt til jorden. Det ville have betydet, at der kun måtte blive fanget en mindre andel af den samlede torskekvote i Område 22.

- Hvis det var endt sådan, tør jeg ikke tænke tanken færdig, slog Kim Kær Hansen fast.

Flere Nyheder