Kom til debat om industrifiskeriet

Marine Ingredients Denmark og Danske Havne er sammen med fiskeriordfører for Venstre, Thomas Danielsen, gået sammen om at arrangere en åben debat om i
22 Apr 2015

Marine Ingredients Denmark og Danske Havne er sammen med fiskeriordfører for Venstre, Thomas Danielsen, gået sammen om at arrangere en åben debat om industrifiskeriet og de vilkår, der gælder for fiskeriet. Det sker den 18. juni i Landstingssalen på Christiansborg, fremgår det af en invitation udsendt af Danske Havne.

Fødevareminister Dan Jørgensen har sagt ja til at åbne debatten - det sker fra 12.30 - hvorefter der kommer tre korte oplæg fra formanden for Skagen Havn, Willy B. Hansen, formanden for Marine Ingredients Denmark, Johannes Palsson, samt direktøren for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.

Det overordnede emne for de tre indlæg vil i følge programmet være industrifiskeri, proteinfisk og "den gode historie".

I løbet af eftermiddagen vil der følge flere indlæg og debat. Formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andernsen, og formanden for Danmarks Pelagiske PO, Christian Olesen, vil være blandt oplægsholderne, inden der rundes af med en debat mellem tre medlemmer af Folketinget - det er Thomas Danielsen, fiskeriordfører for De Radikale, Lone Loklindt, samt formand for erhvervs-, vækst- og eksportudvalget, socialdemokraten Karin Gaardsted.

[button color="red" size="small" link="http://fiskeritidende.dk/wp-content/uploads/2015/04/Program_Debat_Industrifiskeri_Christiansborg_18_Juni_2015.pdf" target="blank" ]Se program og oplæg til debat om industrifiskeriet[/button] 

 

Flere Nyheder