Koncernchef i TripleNine opsiger sin stilling

[caption id="attachment_8258" align="alignright" width="167"] Christian Bisgaard[/caption] Koncerndirektør i TripleNine Group A/S, Christian Bisgaa
13 Jan 2015

[caption id="attachment_8258" align="alignright" width="167"]Christian Bisgaard Christian Bisgaard[/caption]

Koncerndirektør i TripleNine Group A/S, Christian Bisgaard, har meddelt bestyrelsen i selskabet, at han opsiger sin stilling. Det sker kort tid efter, at han forlod posten som direktør for TripleNine A/S, hvor han overlod posten til Peter Jensen, tidligere direktør for Hanstholm Fiskemelsfabrik. I den forbindelse blev det meddelt, at Christian Bisgaard ville fortsætte som koncerndirektør.

Men nu forlader han også denne post. Han vil dog fortsætte som koncerndirektør i opsigelsesperioden på 6 måneder. Bestyrelsen igangsætter straks arbejdet med at finde en afløser.

”Bestyrelsen ønsker at takke Christian Bisgaard for indsatsen gennem 14 år i selskabet. Under Christian Bisgaard’s ledelse har selskabet gennemgået en betydelig vækst og udvikling, hvilket betyder, at en ny koncerndirektør overtager ledelsen af et meget robust selskab”, oplyser Bestyrelsesformand Harald Røkenes.

Christian Bisgaard overtog stillingen som adm. direktør i TripleNine A/S i 2010 efter at have været produktionsdirektør i en årrække. Siden blev han udpeget som koncerndirektør i moderselskabet TripleNine Group A/S.

Flere Nyheder