Kviksølv ophobes i iltfattige lommer i Østersøen

Danske og svenske forskere har i togter i Østersøen i 2014 og 2015 påvist høje koncentrationer af kviksølv i de dybe, iltfattige lommer op langs den s
13 Jan 2016

Danske og svenske forskere har i togter i Østersøen i 2014 og 2015 påvist høje koncentrationer af kviksølv i de dybe, iltfattige lommer op langs den svenske østkyst og langs Estland og Letland, skriver ing.dk.

Det er blandt andet forskere fra Umeå Universitet, der har undersøgt mængden af kviksølv. Den danske forsker Anne Lærke Sørensen, der i dag arbejder som postdoc på Stockholms Universitet, har været med til undersøgelserne, og hun fortæller til Ing.dk, at det kom som en overraskelse, at niveauerne af methylkviksølv var så høje i visse områder. Normalt er niveauerne nemlig ikke alarmerende.

Læs om fiskernes problemer med lukkeområder i Østersøen

- Men de her dybe områder viser altså et markant andet billede, siger Anne Lærke Sørensen ifølge ing.dk.

Netop nu er forskerne ved at bearbejde tallene fra togtet i 2015, og de skal også på togt i sommeren 2016. I 2016 vil togtet også omfatte målinger i de indre danske farvande.

Kviksølvet ligger ifølge forskerne på duýbder over 100 meter i områder uden anden aktivitet end bakterier, der lever i et dødt område, hvor vandet står stille, og hvor der ikke trænger lys ned.

Forskerne fortæller, at det generelt ikke er farligt at spise fisk og muslinger fra områderne, så længe det sker i moderate mængder.

Læs mere om de iltfattige lommer og forskningen her

 

 

Flere Nyheder