"Lingbank" bygger større i Hanstholm Havn

[caption id="attachment_18907" align="alignright" width="208"] Lingbanks nye bygning. Foto: Hanstholm Havn[/caption] I Hanstholm er der fuld tryk p
af Line Dalgaard Jensen
31 okt 2018

[caption id="attachment_18907" align="alignright" width="208"] Lingbanks nye bygning. Foto: Hanstholm Havn[/caption]

I Hanstholm er der fuld tryk på havneudvidelsen. Nye yder- og indermoler, øget vanddybde - og parallelt med de mange tiltag har også fiskeriet fået vokseværk.

For partsrederiet Lingbank byder 2019 på hele to indvielser: et splinternyt skib og en ny administrations- og lagerbygning. Imens byggeriet af et nyt skib pågår i Polen, opfører rederiet en ny hal i den østlige ende af havnen, hvor ca. 39.000 m2 er planet ud til virksomhedsetablering.

- Det er med stor glæde og forhåbning, at vi hos Lingbank følger udvidelsen af Hanstholm Havn. Det er af største vigtighed for byen, kommunen og hele regionen, at den positive udvikling af Hanstholm Havn fortsætter – og det gælder i høj grad også for os, fortæller Jens Rasmussen fra Lingbank.

Ny hal på nyplaneret havneareal

[caption id="attachment_18908" align="aligncenter" width="620"] Den nye bygning skal ligge på den østlige del af havnen. Foto: Hanstholm Havn[/caption]

Den nye hal bliver opført på Nordre Strandvej i havnens østlige ende, og er en tiltrængt opgradering, ifølge partsrederen:

- Vi er vokset ud af vores nuværende redskabshal på havnen og har derfor brug for nye faciliteter. Med den nye bygning får vi næsten dobbelt så meget plads til opbevaring af fiskeredskaber samt til lager af reservedele og øvrige stores til skibets drift. Samtidig giver den nye bygning mulighed for, at vi kan samle vores administrative aktiviteter på ét sted.

Havnearealet har de lejet sig ind på, og her er der fortsat plads til flere aktiviteter. Der er kort afstand til det kommende baglandsareal mod øst på 135.000 m2, som står færdigt i 2020.
Byggeriet af hallen omfatter 700 m2, og opføres af JD byg med lokale underleverandører. Efter planen er den nye bygning klar til ibrugtagning i februar 2019 – kort tid før det nye Lingbank-skib forventes færdigt i årets 2. kvartal.

Splinternyt skib ser dagens lys i 2019
For partsrederiet er netop nu i gang med at få bygget en ny generation af deres skib, "HM 379 Lingbank" på Karstensens Skibsværft A/S i Skagen. Byggeriet foregår pt i Polen, hvor alle sektioner står færdigbyggede på værftet i Gdansk. Når sektionerne er samlet og hovedkomponenter sat om bord, kan det søsættes og sejle til Skagen, hvor det skal færdigudrustes:

- Vi glæder os til at følge byggeriets slutspurt på nært hold, her i Danmark. Vi er sikre på, at vi får et fantastisk fiskefartøj, som er værd at vente på. Med det nye skib får vi et brændstoføkonomisk og effektivt fartøj, som styrker kvaliteten og højner forholdende for besætningen om bord, siger Jens Rasmussen.

[caption id="attachment_18909" align="aligncenter" width="620"] Nybygningen måler 50 x 13,2 meter og får en kapacitet på ca. 1280 m3.[/caption]

Det er første gang, at familien bag Lingbank-rederiet får nybygget et skib. Det er efter planen klar til levering i 2. kvartal af 2019.

[embed]http://fiskeritidende.dk/karstensens-faar-ny-ordrer-paa-industrifartoej/?highlight=lingbank[/embed]

Flere Nyheder