Makrelforhandlingerne for 2016 er slut

Kyststaterne har i denne uge være samlet i London for at lave aftaler om i første omgang makrel  og derefter blåhvilling og atlantoskandisk sild. E
26 Nov 2015

Kyststaterne har i denne uge være samlet i London for at lave aftaler om i første omgang makrel  og derefter blåhvilling og atlantoskandisk sild.

EU, Færøerne og Norge indgik i 2014 en aftale om kvotefordeling for makrel. Denne trepartsaftale løber frem til 2018. Kvoten fastsættes i henhold til den langsigtede forvaltningsplan som kyststaterne vedtog tidligere i år. Det indebærer en reduktion på 15% i forhold til niveauet i 2015. Ambitionen i denne forhandlingsrunde i London var at indlemme Island og Rusland i den nuværende aftale, og dermed sikre at alle betydelige parter i fiskeriet ville være omfattede af en aftale. Det lykkedes ikke, og det ærgrer Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

- Det er ærgerligt og besynderligt, at især Island ikke ønsker at være en del af en international af tale om ansvarlig forvaltning af makrelbestanden i Nordøstatlanten. Det er et land, som normalt bryster sig af en meget høj grad af bæredygtighed, men det gælder åbenbart ikke for makrel, fortæller Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Ifølge Esben Sverdrup-Jensen, så indebærer det tilbud, som ligger på bordet, at Island tildeles mere end 10 gange så meget makrel, som i aftalen fra før 2014.

Onsdag indledtes forhandlinger om blåhvilling og atlantoskandisk sild. Forhandlinger, der har stor interesse for de danske pelagiske fiskere, og som DPPO følger  tæt.

 

Flere Nyheder