Makreljagten er gået i gang

[caption id="attachment_10272" align="aligncenter" width="554"] Det pelagiske fiskefartøj Eros fra Norge er et af fartøjerne, der skal på makreltogt.[
10 Jul 2015

[caption id="attachment_10272" align="aligncenter" width="554"]Trawldørene på fiskefartøjet Eros Det pelagiske fiskefartøj Eros fra Norge er et af fartøjerne, der skal på makreltogt.[/caption]

Fem fartøjer fra tre forskellige nationer vil i løbet af sommeren undersøge, hvor makrellerne befinder sig i Nordøstatlanten. I løbet af den næste måned vil fem fiskefartøjer dække et areal på tre millioner kvadratkilometer, skriver Havforskningsinstittuttet i Norge. Der er tale om mere end 300 stationer, der skal fiskes på i løbet af perioden, så der kan dannes et estimat for bestanden.

Inden togtet gik rigtigt i gang var det norske forskningsskib G.O. Sars og det pelagiske fiskefartøj ”Brennholm” på havet for at kalibrere udstyret, der skal anvendes. Samtidig foretog de nogle specialmålinger af makrel og sild i et område ved Marsteinen.

Om sommeren nyder makrellerne det varme vejr. De står helst i områder, hvor vandtemperaturen er over syv grader, og allerhelst over 11 grader. Derfor oplever forskerne også i sommerperioden, at de har svært ved lodde stimerne med ekkoloddet, som først kan måle fra 10 meters dybde.

- Derfor må vi bruge sonar, som til forskel for ekkolod som ser nedad ser horisontal langs overfladen. Under gode vejrforhold med små bølger og basbobler i søen, er dette en god måde at måle fiskestimerne på nær overfladen, siger Eigil Ona, forsker ved Havforskningsinstittutet i Bergen.

En anden udfordring er, at makrellerne ikke går så meget i stimer om sommeren. Da sonaren er konstruereret til at måle stimer vanskeliggøres jagten også.

Imidlertid forsøger forskerne i år sig med et nyt instrument. Der er tale om et bredbånds ekkolod på sænkekølen under G.O. Sars, som sender højtopløselige billeder op i styrhuset. De billeder har også gjort forskerne i stand til at opleve makrellerne under jagten på føde.

- Af og til ser vi makreltoppen i aktion. Da har de taget opstilling for afsøgning af et område for føde, hvor mange makreller, for eksempel 50, svømmer på en lang række og støvsuger områder for mad, siger Eigil Ona.

På togtet skal de fem fartøjer benytte den samme type trawl, og alle fartøjerne skal gennemføre 30 minutters trawltræk. Fangsten skal bruges til at vurdere fisketætheden på den enkelte station. For at vurdere effektiviteten af trawlet anvendes blandt andet GoPro-kameraer. På optagelserne ses at markrellerne både kommer ind som enkeltfisk og i små grupper, og at den kommer bagud i trawlen samtidig med at den forsøger at svømme fremad.

Se forsker Leif Nøttestad, Havforskningsinstituttet i Norge, fortælle om togtet. Video på norsk:

https://youtu.be/gvLJeGJXZdI

Flere Nyheder