Mette Bock bakker Færøerne og Grønland op

Den fiskeripolitiske ordfører for Liberal Alliance, Mette Bock, vil gerne bakke op om, at såvel Færøerne som Grønland for udvidede muligheder for selv
04 jul 2015

Den fiskeripolitiske ordfører for Liberal Alliance, Mette Bock, vil gerne bakke op om, at såvel Færøerne som Grønland for udvidede muligheder for selv at forhandle om fiskerirettigheder. Udmeldingen kommer i kølvandet på krav fra såvel Færøerne som Grønland om at ville bryde op i Rigsfællesskabet, hvor det kun er Danmark, der kan forhandle for de tre nationer, når det gælder det internationale niveau.

- Jeg synes, vi skal finde nogle formuleringer, der gør, at Grønland og Færøerne kan få større selvbestemmelsesret og større selvstændig forhandlingsret på det her område, siger Mette Bock til Berlingske Nyhedsbureau.

Dermed går hun direkte imod, hvad tidligere danske regeringer har holdt fast i, og Mette Bock erkender da også, at det vil være i strid med Grundloven. Ikke desto mindre opfordrer Liberal Alliances ordfører til, at man må arbejde på at give større forhandlingsret til Grønland og Færøerne.

- Grønland og Færøerne har en enorm økonomisk interesse i fiskeri, og det har stor betydning for områdernes udvikling. Derfor må vi se på at få nogle formuleringer ind, der gør, at vi stadig har et rigsfællesskab, men på det her område gives der større selvstændighed, så de selv kan indgå i de her vigtige forhandlinger, siger Mette Bock til Berlingske Nyhedsbureau.

Læs også Fiskestrid kan få Rigsfællesskabet til at splintre.

Flere Nyheder