Midt i Nordsøen efter matjessild

  [caption id="attachment_7690" align="aligncenter" width="620"] HG 62 Beinur[/caption] Det er en nogenlunde tilfreds ejer af trawleren HG
05 jun 2016

 

[caption id="attachment_7690" align="aligncenter" width="620"]HG 62 Beinur HG 62 Beinur[/caption]

Det er en nogenlunde tilfreds ejer af trawleren HG 62 Beinur, Virgar Tindskard, som Fiskeri Tidende ringer til, for at høre mere om, hvordan det går med fiskeriet i øjeblikket, og hvad de fisker efter.

- De ligger sydøst af Shetland, lige midt i Nordsøen og fisker efter matjessild. Det har været en tidlig start i år, og det er allerede vores fjerde fangstrejse efter matjessild, som er nogle gode, fede fisk i øjeblikket. Vi lander fisken i Skagen hos Skagerak Pelagic, som vi har en aftale med. Så den overholder vi naturligvis, fortæller Virgar Tindskard og mener samtidig, at prisen godt kunne være lidt højere.

- Vi får omkring 5 kroner kiloet for sildene, men jeg mener, at den burde være lidt højere. Gerne 6-7 kroner kiloet. Der er jo store krav til kvaliteten af matjessild, og vi kan ikke bare fiske de samme mængder, som vi kan i industrifiskeriet. Vi laver et træk om dagen, når vi er ude og fiske efter den her fisk, siger Virgar Tindskard.

Håbet er, at matjes sæsonen kan vare ved lidt endnu, hvorefter der noget rent sker noget for Virgar Tindskard.

- Det er altid svært at sige med sommerfisk, men vi håber da, at sæsonen kan vare frem til Sankt Hans, det burde den kunne. Det ville også passe fint med, at jeg skal overdrage mit fartøj til en svensk køber senest den 1. juli. Efter planen får jeg så mit nye fartøj leveret mellem den 15. og 20. juli, siger en spændt Virgar Tindskard.

- Der var faktisk teknisk prøvesejlads i går, men de kom sent hjem, så jeg har ikke ringet og hørt, hvordan det gik endnu. Men jeg tror nu, det gik godt. Vi går også og glæder os til at få leveret det nye fartøj, og den svenske køber går også og glæder sig til at overtage mit nuværende fartøj, siger Virgar Tindskard.

Flere Nyheder