Miljøordførere vil have stop for sandsugning

Øresund skal ikke længere plages af sandsugning, hvis det står til en række miljøpolitiske ordfører fra partier i Folketinget. Det sker i forbindelse
06 Feb 2015

Øresund skal ikke længere plages af sandsugning, hvis det står til en række miljøpolitiske ordfører fra partier i Folketinget. Det sker i forbindelse med arbejdet omkring et lovforslag, der blandt andet lægger op til at stramme reglerne for råstofindvinding på havet - det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Tre ordførere fra SF, Enhedslisten og Konservative har i den anledning opfordret miljøminister Kirsten Brosbøl til at stoppe for fremtidig sandsugning i netop Øresund, når de nuværende tilladelser udløber.

- Øresund er et sårbart område, og opfordringen er et klart signal om, at sandsugningen skal stoppe, siger Lisbeth Bech Poulsen, der er miljøordfører for SF.

I alliancen på tværs af Folketinget tror man dog ikke, at miljøministeren er klar til at frede sundet.

- Lige nu er der ingen sikkerhed for, at hun gør det. Ministeren har ikke svaret klart omkring problematikken i Øresund, som vi ellers mener, er tydelig for enhver, siger Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten.

Flere Nyheder