Minister: Læsø overdriver problemer

Miljøminister Kirsten Brosbøl er langt fra enig med bl.a. borgmester Tobias Johansen på Læsø. Faktisk mener hun, at borgmesteren overdriver konsekvens
23 Jan 2015

Miljøminister Kirsten Brosbøl er langt fra enig med bl.a. borgmester Tobias Johansen på Læsø. Faktisk mener hun, at borgmesteren overdriver konsekvenserne for Læsø i forbindelse med det forslag om lukning af trawlfiskeriet i visse områder af Kattegat, som hun sammen med fødevareminister Dan Jørgensen har lagt frem.

- Jeg kan ikke genkende billedet af, at Læsø bliver lukket ned, siger Kirsten Brosbøl ifølge Nordjyske.

Borgmesteren har udtalt, at især lukningerne af traditionelle fiskeområder øst og sydøst for Læsø vil ramme det lukrative jomfruhummerfiskeri meget hårdt og tvinge fiskerne væk fra øen – og dermed også lukke øens største virksomhed, Læsø Fiskeindustri.

- De områder, vi peger på, er valgt ud fra, at der er begrænset fiskeri, men også, at det er der, vi har forekomsten af sårbare arter, lyder forklaringen fra Kirsten Brosbøl til Nordjyske.

Ifølge Nordjyske understreger Kirsten Brosbøl, at ”balancen er vigtig for Regeringen, så vi beskytter det, vi skal beskytte samtidig med, at vi tager hensyn til fiskeriet”.

[button color="blue" size="small" link="http://fiskeritidende.dk/fredning-vil-lukke-laesoe/" target="blank" ]Borgmester: Fredning vil lukke Læsø[/button]

Flere Nyheder