Ministerrådet forhandler fortsat om Østersøen

Der var planlagt et pressemøde for at markere enighed om TAC / kvoter for Østersøen for 2016 her klokken 18.30 i Luxembourg. Men det tidspunkt er pass
22 okt 2015

Der var planlagt et pressemøde for at markere enighed om TAC / kvoter for Østersøen for 2016 her klokken 18.30 i Luxembourg. Men det tidspunkt er passeret, og der er fortsat ikke meldinger om, hvor forhandlingerne bevæger sig hen.

Den seneste melding fra Ministerrådet går på, at man efter at have diskuteret EU-Norge, her kort før 18.30 har genoptaget forhandlinger om TAC / kvote for Østersøen.

DFPO har tidligere på dagen gjort det klart for Eva Kjer Hansen, at torskekvoten og især forvaltningsbegrænsningerne for Område 22 og 23 har høj prioritet for fiskerne. Kommissionen har meldt ud, at ikke blot skal kvoten for den vestlige Østersø ned; fiskerne skal begrænses i, hvor stor en andel af deres kvoter, de må fange i Område 22 og 23.

Hvorvidt det vil lykkes for den danske minister at få ministerkollegaerne med på at modarbejde Kommissionens forslag er der endnu intet nyt om. Fiskeri Tidende følger udviklingen løbende og melder ud, når der er et resultat.

Flere Nyheder