Modstanden mod nye havbrug vokser

[caption id="attachment_13019" align="aligncenter" width="620"] Fiskerne i Grenå er ikke de eneste, der frygter konsekvenserne ved nye havbrug i Katte
20 mar 2017

[caption id="attachment_13019" align="aligncenter" width="620"] Fiskerne i Grenå er ikke de eneste, der frygter konsekvenserne ved nye havbrug i Kattegat[/caption]

Fiskerne i Kattegat har fra begyndelsen ikke været begejstret for regeringens planer, om at der skal opdrættes flere fisk i bure i to nye havbrug i Kattegat. De frygter tab af fiskepladser og forurening af deres fiskevand. Men fiskerne er langt fra de eneste i koret af modstandere mod nye havbrug i Kattegat.

På Djursland frygter borgerne nu, at den nye lov, som skal gøre det lettere at oprette havbrug, vil føre til at flere tusind tons affald vil blive ledt ud i Kattegats havvand. Miljøpåvirkningen kan få konsekvenser for beskæftigelsen på Jyllands næse, da Norddjurs og Syddjurs kommuner tjener millioner af kroner på de turister, der kommer til Djursland for at nyde de naturskønne områder med et rent havmiljø. Det har fået de to kommunernes borgmestre til at tage bladet for munden.

- Vi frygter, at vores havmiljø forurenes en hel del. At vores kyster kan komme til at lide under afledte ting fra havbrugene, der strander op. At det på den måde vil true de turismearbejdspladser, vi har her på Djursland, siger borgmester for Syddjurs kommune Claus Wistoft (V) og suppleres af borgmesterkollegaen fra Norddjurs Kommune.

- Vi ofrer kraftige investeringer på, at havet er i orden ved at lave store spildevandsanlæg til borgernes og landbrugets vand. Og så kommer det her. Det er ikke rigtigt, siger Jan Petersen (A) ifølge TV2.dk.

 

 

Flere Nyheder