MSC-certificering er klar til tobissæsonen

[caption id="attachment_9614" align="aligncenter" width="620"] Når tobissæsonen løber af stablen 1. april, vil det være med det blå bæredygtighedsmærk
25 Mar 2017

[caption id="attachment_9614" align="aligncenter" width="620"] Når tobissæsonen løber af stablen 1. april, vil det være med det blå bæredygtighedsmærke MSC[/caption]

MSC-certificeringen af de tre industriarter tobis, sperling og Nordsø-brisling er nu efter en længerevarende arbejdsindsats i DFPO og DPPO faldet endeligt på plads. Det er tobis i alle områder, hvor der en kvote, brisling i Nordsøen og sperling der nu kan bryste sig med det blå mærke fra MSC som et bevis på, at fiskerierne drives bæredygtigt.

På fiskemelsfabrikkerne i Danmark, som er nogle af verdens største producenter af fiskemel og –olie, er man glade for, at man nu har fået et synligt bevis på, at de fisk man bearbejder kommer fra bæredygtige fiskerier.

- Vi er meget glade for, at det er faldet på plads. Vi kan kun sige tak til foreningerne, der har lagt meget arbejde i at opnå MSC-certificeringen, siger Jens Borup, formand for FF Skagen, der udover Skagen også har en fabrik i Hanstholm. Han peger på, at det i markedet bliver mere og mere efterspurgt, at fiskene kommer fra dokumenterede bæredygtige fiskerier.

- Det er selvfølgelig en ekstra omkostning, men for mange i markedet er det et issue, at proteinfisken er fanget bæredygtigt, og markedet efterspørger det i højere og højere grad, siger Jens Borup.

Klar til tobis
Længere nede af Jyllands vestkyst er man også godt tilfredse med at man nu kan modtage fisk med det blå MSC-mærke.

- Det er den vej verden går, og selvom vi ikke er mødt med direkte krav om det fra vores kunder endnu, så er det vigtigt at være klar. Man kan bestemt ikke afvise, at det bliver et større krav fra kunderne i fremtiden, og så er det nødvendigt at have det på plads, hvis man vil være i markedet, konstaterer Peter Jensen, direktør på TripleNine i Thyborøn. Han kan nu se frem til at modtage tobis med MSC-mærket, når startskuddet til tobisfiskeriet lyder den 1. april.

- Vi er klar til at modtage tobis, og glæder os over, at vi for første gang i mange år har fået en stor kvote. Vi håber, at sæsonen kan strækkes ud over en lang periode, siger Peter Jensen, der også vurderer, at der med den store kvote i år vil blive fisket på flere pladser, hvor der ikke er fisket før.

- Nu skal fiskerne vise, at fisken er der, og forhåbentlig kan fiskeriet vise videnskaben det, som mange mener, at bestanden har det bedre, end de tror, siger Peter Jensen

Flere Nyheder