Nordmand udvikler rensemaskine til små fartøjer

[caption id="attachment_4274" align="alignright" width="267"] I Norge er en rensemaskine til små fartøjer under udvikling[/caption] Det kan være et
26 May 2015

[caption id="attachment_4274" align="alignright" width="267"]Gilleleje fiskerihavn 2014 I Norge er en rensemaskine til små fartøjer under udvikling[/caption]

Det kan være et slidsomt arbejde for fiskeren at rense sine fisk i hånden. Der findes maskiner til at klare rensningen af rundfisk, men de er som regel så store, at de ikke kan bruges på de små kystfiskerfartøjer. Men nu forsøger norske Oddbjørn Gudmundsen at gøre arbejdsdagen lidt lettere for kystfiskerne med de små fartøjer. Han er langt i udvikling af en rensemaskine til rundfisk, der kun måler 85 gange 40 centimeter. Den er samtidig kun omkring en meter høj og vejer bare lidt over 100 kilo.

- Maskinen er som udgangspunkt meget lille. Vi har bygget den så lille som mulig, og derfor har den taget lang tid at udvikle. Hele ideen med maskinen er, at den er lille, men det er samtidig også den største udfordring, fortæller udvikleren Oddbjørn Gudmundsen til Fiskeri Bladet Fiskaren

En tidlig version af maskinen blev præsenteret på fiskerimessen Nor Fishing sidste år, hvor fiskerne viste stor interesse for den. Siden er der udviklet en ny maskine, som lige nu testes om bord på fiskefartøjet Stormhav og på fiskemodtagelsen Brødrene Larsen i Bremanger.

- Vi er nu ved at klargøre maskinen til den sidste test. Vi mangler at køre en mængdetest, siger Oddbjørn Gudmundsen, der forventer, at maskinen er klar til salg i begrænset omfang til næste år.

Flere Nyheder