Norge fortsætter rekrutteringskvoter

Den norske regering har fortsat fokus på, at man skal kunne tiltrække unge til fiskeriet, og det er en af årsagerne til, at man fortsætter ordningen m
13 May 2015

Den norske regering har fortsat fokus på, at man skal kunne tiltrække unge til fiskeriet, og det er en af årsagerne til, at man fortsætter ordningen med såkaldte rekrutteringskvoter. Regeringen har således netop meldt ud, at man for 2016 vil uddele 10 rekrutteringskvoter.

- Vi er helt afhængige af, at fiskeflåden kan tiltrække engagerede og interesserede unge fiskere. Jeg har derfor besluttet, at der skal uddeles op til 10 ny rekrutteringskvoter for 2016, siger fiskeriminister Elisabeth Aspaker i en pressemeddelelse.

Ordningen så dagens lys i 2009, og den retter sig mod unge fartøjsejere under 30 år. Hvis der er flere ansøgere end de 10 tilladelser, vil man prioritere fiskere, der både har uddannelse og erfaring.

Flere Nyheder